Et par af mine absolut favorit teknologiskribenter, Anders Høeg Nissen og Nicolai Franck, udgiver heldigvis det fremragende to-the-point teknologi-nyhedsbrev, Techliv. De gik i luften med det betalte nyhedsbrev for lidt over en år siden – og jeg har været en meget glad abonnent fra første færd.

De havde også en velproduceret tech-podcast, SuperDigital, som startede ud på betalingstjenesten, Podimo, som de senere forlod – og fortsatte ‘uden for betalingsmurene’.

Det var der imidlertid slet ingen penge i, så de måtte stoppe med det show.

MEN heldigvis prøver de nu igen – med Techliv Podcast – der udkommer hver fjortende dag, og allerede er blevet en nødvendighed for mig.

Podcasten indeholder gennemgange af de vigtigste nyheder og historier fra techland lige nu, med fokus på at folde baggrunde og sammenhænge ud, blandet med tips og tricks til gadgets, apps og software.

Det er ren fornøjelse at lytte til fra et par herrer, der hver har 20+ år som teknologiskribenter og iagttagere.

Foreløbig løber podcasten som en prøveversion frem til sommerferien, hvor de så vil evaluere om det fortsat skal være en del af abonnementet på Techliv.

Det er pt på kun 379 kroner om året – de kunne godt hæve det for min skyld 😉 – og selv “bare” med nyhedsbrevet er det et knaldgodt tilbud.

Selv hvis du ikke abonnerer på Techliv, kan du lytte til podcast-episoderne i en “light” version på ca 25 minutter, mens du som abonnent får deres baggrundsgennemgang af aktuelle sager med i købet , så podcast-episoden lander på ca 60 minutter.

De har indtil nu udgivet fire episoder om forudsigelser for 2021 rent techwise, slaget mellem Facebook & Google og Australien ift betaling for links, bitcoin-feber, lyd-chatappen Clubhouse og selftracking-apps.

Ja, jeg lytter meget til podcasts – og den anden dag anbefalede jeg to andre podcast – en nørde-teknologi-podcast fra DR, Korsluttet og en podcastserie om UFO’er

I øvrigt udgav Anders Høeg Nissen i en periode podcasten, Workflow om metoder, apps og software til at effektivisere sine arbejdsgange. Den kom i 34 episoder – og jeg har en særlig forkærlighed for den podcast , dels fordi Anders’ havde en del tips , som jeg kunne bruge – og ja, fordi han interviewede mig i episode 7 “Privatlivsbeskyttelse i det skumle studie” d. 15. juni 2017

Der er kun een ting at sige: God fornøjelse 🙂

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.