Ida Schulz er en efter min mening glimrende medieforsker fra RUC – og hun har i dag en klumme i Information “Publicisme 2.0” .

Hun konstaterer, at dansk presse jo har haft en stærk tradition for publicistisk virksomhed :

Vi har en stolt tradition for medieejere, der tjener penge for at kunne lave aviser. Vores mere kommercialiserede fætre i det anglo-amerikanske mediesystem derimod, laver aviser for at tjene penge.

Vi har også i Danmark en tradition for den brede omnibusavis. Avisen ‘for alle’ med den brede stofudvælgelse og et ønske om at oplyse offentligheden. Omnibusavisen er også et skandinavisk særkende.

Imidlertid peger hun på, at de traditionelle omnibusaviser : Berlingske Tidende, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken de seneste fem år er gået bort fra “Avisen for alle ” og nu vender sig mod smallere segmenter – i mit eget firma, Politiken, “den moderne fællesskabsorienterede dansker i storbyerne” .

Hvem skal så røgte den demokratiske samtale og sammenhængskraft i vores demokrati, hvor du bør vide lidt om hvad der sker – uden for dine egne sociale, religiøse og politiske skel.

Netaviserne og gratisaviserne, siger Ida Schulz:

Gratisaviserne har ikke kun vist, at nye generationer kan overbevises om at læse avis om morgenen på vej til skole og arbejde. Den høje prioritering af fælleshistorier er også et vigtigt demokratisk plus, selv om det måske ikke giver den største interne credit blandt journalister, og selv om vi ikke kan undvære den gravende, undersøgende journalistik.

Webaviserne tjekkes også af rigtig mange mennesker. Ganske vist handler de mest læste historier om sex, lir og kendisstof, men det betyder jo ikke, at folk kun læser historien om ‘kvinde med tre bryster’. Mon ikke man lige læser tophistorierne, nu man er på webavisen?

Hun opfordrer derfor lederne på både web- og gratisaviser til at udvikle nye publicistiske målsætninger .

Den opfordring kan jeg kun gentage – fremfor som det kan være nu, at lederne stadig et eller andet sted synes at netmediet er et mere populistisk og mindre “fint” end det trykte medie. Det smitter af på målsætningerne for netmedierne , som mestendels handler “mest besøgte” og “ejer af breaking news” .

Hvad med “Bedste medie til samtale / deltagelse / interaktion ” for læserne eller “det bedste medie til at finde og åbne op til de interessante og kvalitativt bedste debatter” på nettet?

Og så ellers holde fast i , at der også skal skrives om historier, der er væsentlige fx fattigdom i Danmark eller politikskabelse i EU selvom de ikke tiltrækker mange kliks.

Læse Ida Schulz’s klumme i weekenden vil jeg i hvert fald opfordre alle til.