Hvis du gerne vil browse sikkert uden at uvedkommende kigger med, tracker dig eller bare sikre dig bedre mod identitetstyveri, så brug Tor Browseren – et open source projekt –  som jeg første gang hørte om i 2008 for alvor,da jeg deltog i en konference for menneskerettighedsbloggere under Global Voices.

torbrowser

Grunden til at det var blandt menneskerettighedsaktivister, at Tor blev kendt,  er den sløring, som tjenesten lægger henover din færden på nettet.

Dit udgangspunkt bliver sløret, fordi din adgang til nettet bliver kørt over flere forskellige servere og maskiner. Det gør Tor Browseren lidt langsommere, men til gengæld browser du mere sikkert, fordi ingen kan se, hvad du kigger på – og hvor du egentlig sidder.

Tor projektet har forskellige gode råd til, hvordan du opfører dig på nettet. Du skal bl.a. ikke skal tro, at du er 100 procent sikker, blot fordi du bruger Tor. Der kan forekomme angreb, hvis nogen har lagt et skjult program på din computer, der holder øje med, hvad du taster. Desuden advarer folkene bag mod, at du installerer udvidelser til browseren – kaldet plugins – fordi de kan afgive oplysninger om, hvad du foretager dig.

Browseren er nyttig for alle mennesker, der ønsker ikke at blive tracket af virksomheder – eller virksomheder, som ønsker at browse anonymt og sikkert. Det er ikke en browser kun for narkohandlende , som det fremgik af pressens dækning af online-hælercentraler for hårde stoffer mv. i 2014.

Tor kører på den sammen kode som en Firefox-browser – og er ( tro det eller ej ) oprindeligt udviklet i den amerikanske flåde, inden koden blev lagt fri.

Læs mere om Tor browseren til en start

One Comment

  1. Pingback: Kommunikér totalt anonymt på nettet: Gratis og grundig guide til TAILS | Privatliv.nu

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.