De færreste har gjort det – endnu – men jeg hører oftere og oftere om personer, der ønsker at trække sig ud af Facebook og Google. Og vel at mærke få deres data med dem. Heldigvis er det ikke svært at downloade nogle af disse data.  Så må vi som forbrugere bare stole på, såfremt vi sletter vores profil, at firmaerne ikke alligevel beholder data til videresalg – hvad der er al grund til at tro, at de gør.

Du kan også bare hente dine data for at få et overblik over, hvilke oplysninger de har på dig.

Facebook

På Facebook finder du rullemenuen i øverste højre hjørne punktet ‘Indstillinger’ .

Klik på det – og du kommer til følgende skærmbillede:

Skærmbillede 2015-09-15 kl. 22.31.41
Du vælger blot “download en kopi” ( omend det står med små bogstaver). Derefter komme du til denne side, hvor du kan læse mere om, hvad du kan hente fra Facebook – og du kan trykke download.

Skærmbillede 2015-09-15 kl. 22.31.18

Relativt kort tid efter – under en time – tikker der en mail ind i din indbokse om, at nu er arkivet færdigt til dig. Du klikker på linket og ryger over på en side, hvor du kan klikke en grøn knap, hvorefter dine data bliver downloadet til din computer.

Skærmbillede 2015-09-15 kl. 22.55.02

Voila – du har dine informationer.

Google

Hvis du vil hente dine data hos Google, skal du gå via din konto, der styrer alle dine profiler hos Google, hvad enten det er YouTube, Gmail eller Drive. Så gå til din Google-konto-side.

google-start-profil

Du vælger under punktet ‘Personlige oplysninger og privatliv pinden “Administrer dit indhold”. På næste side kan du sætte gang i at hente dine data og gemme dem i et arkiv. Tryk på “Opret et arkiv”.

download-valg

Google giver dig mulighed for at bestemme præcis, hvad du vil have hentet ned ved at klikke af ud for de enkelte tjenester, hvorefter du kan vælge “Opret arkiv”.

opret-arkiv

Dernæst er det blot at vente, indtil Google sender dig en mail om at nu er arkivet klar. Det kan tage tid, såfremt du har 15 GB data, som skal downloades, hvilket ofte sker i flere zip-filer.

Dataene er gjort klar til – lover firmaet – at du kan tage dine data med og indlæse dem i andre systemer.

Derefter kan du jo bestemme dig for, om du vil slette din Google- og  Facebookprofil, eller blot rydde op på de to netværk.

Held og lykke. Det er ikke svært.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.