Artiklen som jeg er citeret i "Radiakale strides om et passende antal flygtninge"

 

 

 

Debatten bølger frem og tilbage oven på regeringens forslag om en ny lov, der ændrer på det retskrav på familiesammenføring, som asylansøgere har haft de seneste mange år.

I lovforslaget vil der angiveligt komme til at stå midlertidig opholdstilladelse i max to år til en start  og derudover først familiesammenføring efter ét år.

Det er et kompromis med S, der er kendt som strammere i Venstre-klassen, men det er over grænsen for, hvad Danmark kan tillade sig. Dét har jeg givet udtryk for i et citat til Politiken d. 14. oktober.  ( se foto ovenfor).

“Vi er et rigt samfund med faldende arbejdsløshed, og derfor har vi råd til tage 20.000 flygtninge. Kan vi sende 7 F-16-jagere i krig til hundredevis af millioner af kroner i udgift, kan vi sagtens lægge hus til mennesker i nød frem for at lade Sydeuropa sidde med aben”.

Om forslaget :
We’re not amused – at all – om det forslag. Jeg har deltaget i undersøgelsen fra Politiken og svaret, at det er en “dårlig idé” med det forslag – og ikke udtryk for god radikal politik. Samtidig har jeg noteret, at jeg bakker op om Morten Østergaard. Jeg er dybt uenig i beslutningen , men det handler ikke om hverken hans lederskab af partiet eller RV’s deltagelse i regeringen. Jeg ved, at flere kommuner udtrykker bekymringer over antallet af flygtninge, men det er ikke radikal politik at ændre på reglerne, fordi tingene bliver besværlige. Og vi kan godt hjælpe flere end 20.000 personer, fordi staten kan bakke økonomisk op.

Desuden: midlertidige løsninger har det med at blive permanente og vi har dyrekøbte erfaringer fra 90’erne jf bosniske flygtninge, og hvordan de tog det med “midlertidig opholdstilladelse”.

Læs mere
R-ordfører: vi tager ansvar når det er svært (Politiken 14.okt. 2014)
Radikale stejler over asylforslag (Politiken 14. oktober 2014)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.