Der er ikke noget positivt at sige om, at Storbritannien træder ud af EU. Det er trist for EU at miste et medlem, dernæst et stort land og et vigtigt land. Men det er især trist for briterne, fordi godt nok er det en begyndelse – som premierminister Boris Johnson slog fast på britisk tv i aften – men det er en begyndelse på en usikker tid, hvor briterne vil være borgere i et mellemstort land – uden at være en del af et fællesskab på over 500 millioner borgere.

Jeg ved det jo ikke, men jeg tror, at det bliver svært – Storbritanniens tilstand taget i betragtning. Økonomisk vil landet betyde minre, handelsmæssigt vil det betyde mindre og politsk vil det ikke have samme indflydelse i Europa, fordi EU er den vigtigste ramme at diskutere europæiske emner inden for – og påvirke beslutningerne.

Nu skal landet finde sin plads i det internationale samarbejde og især hele sårene internt. Det bliver svært, men måske lykkes det. Jeg krydser fingre – og fælder en tåre kl. 24, når Storbritannien træder ud – og alt er forandret.

 

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.