Jeg har i dag til Politiken.dk udtalt mig som formand for Radikale Venstre i Roskilde om regeringens forslag til terror-bekæmpelse, hvor een ting byder mig meget stærkt imod – nemlig adgangen for Forsvarets Efterretningstjeneste til at aflytte danskere i udlandet uden dommerkendelse.

Jeg bliver spurgt, om jeg er overrasket – og svarer:

” Overrasket over Radikale Venstre er også partiets lokalformand i Roskilde Kim Elmose:

»Det overrasker mig lidt. Måske ikke så meget, for vi har desværre set, at vi også overordnet og generelt i forbindelse med Syrienskrigere har været med til at stemme for nogle ting, der for mig at se, er over grænsen i forhold til, hvad radikale Venstre skal gå med til«, siger han, der ikke bryder sig om forslaget om aflytning uden dommerkendelse.

»Jeg mener, det er et grundliggende vilkår i et retssamfund, at der har været en dommer inde over, inden der foretages en aflytning af personer. Der bør være mulighed for at have et korps af dommere, der hurtigt kan stille op og stå til rådighed og tage stilling til de ting, som Forsvarets Efterretningstjeneste vil fremlægge og så tage stilling til, om der kan iværksættes en aflytning« siger han og foreslår, at man i det mindste bør lave en ordning som for Politiets Efterretningstjeneste, der i hastetilfælde kan starte en aflytning, hvis tjenesten samtidig indleder arbejdet med at søge om en dommerkendelse.”

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.