Viva La Republique – Viva La France.
Heldigvis for franskmændene blev det ikke Le Pen, men Macron der er Frankrigs præsident. Med hendes diskriminerende, splittende og racistiske politk ville splittelsen være blevet katastrofal.
Godt for EU fordi med Le Pen ville unionen blive alvorligt udfordret – og i hvert fald gå i stå – med en Putin- og Trump-beundrer i Élyséepalæet.
Til næste gang bør den franske venstrefløj tage sig sammen og samles om en kandidat, der ikke er anti-EU og som kan fremlægge en politik, som kan gøre landet mere lige og afbalanceret.
Macrons social-liberale politik – med streg under neo-liberal – har medvirket til at dele landet og efterlade de svageste på perronen. Skattelettelser via topskat og sænkelse af virksomhedsskatten – men ingen socialpolitiske reformer eller grøn omstilling. Frankrig skal IKKE have en neo-Macron om fem år.
Le Pens styrke ved valget er stærk bekymrende : 41 procent på en højre-nationalist viser også, at truslen mod det frie, tolerante og inkluderende demokrati i EU kommer fra national-konservatismen.
En national-konservatisme der findes i Folketinget med Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og dele af Konservative og Venstre.
Det ser sort ud, hvis de kræfter vinder flere parlamenter og præsidentposter i de næste år.
Derfor fortsætter kampen til folketingsvalget og videre frem.
Alle bør indse, at det er alvor nu