Jeg er ikke længere medlem af Radikale Venstre – og hvorfor nu det?
Mennesket er ikke en konstant – og holdninger ændrer sig med tiden. Det sker i lyset af og under påvirkning af mange ting: oplevelser, livsvilkår, nye erkendelser osv.
Holdningerne hviler altid på et sæt af værdier. Disse værdier kan også ændre sig, men i så fald sker over længere tid, netop fordi de har karakter af at være et fundament for den enkeltes livssyn.
Mine grundværdier har altid været respekt for det enkelte menneske og en overbevisning om, at fællesskabet har en pligt til at tage vare om de svageste og sørge for, at de får en stærk stemme i samfundet på linie med andre borgere. At de får hjælp til at få et værdigt liv, og at de bliver set som medborgere – og ikke bare klienter og kunder.
Det er værdier, som jeg er vokset op med hos forældre, der fra deres barndom i 1930’erne og ungdom i 40’erne kendte til livet med få penge og truslen om social deroute, hvis arbejdet slap op.
De oplevede velfærdssamfundets fremvækst og lærte mig at værdsætte dets betydning, selvom det også har haft behov for justeringer undervejs. Det førte mig mod venstrefløjen i min ungdom, hvor jeg på min 18 års fødselsdag meldte mig ind i SF.
De bedre tider gav mine forældre også mulighed for at tage ud og opleve verden – og jeg var med som barn på masser af campingferier rundt i Europa – også det kommunistiske Østeuropa – i 1970’erne og 80’erne.
Det gav mig en forståelse for Europas mangfoldighed – og fordi jeg havde oplevet og krydset grænser – med besvær – i det delte Europa, har jeg i mange år været en engageret fortaler for et stærkt EU og Danmarks centrale placering i dette fællesskab.
Det var så især EU-politikken – tilsat frustration over, hvad jeg så som forstokkethed i SFs og venstrefløjens EU-politik – der i starten af 00’erne førte mig over i Radikale Venstre .
Meget er sket siden – og meget er sket med mig.
Samfundet har ændret sig drastisk og således også udfordringerne: en akut global klimatrussel, der kræver en hidtil uset omlægning af vores måde at leve og arbejde på i de vestlige samfund.
Dertil kommer den stigende social ulighed, der ikke udlignes men øges i disse år – og som store dele af det politiske establishment ikke helt har fattet omfanget af – og det gælder også for mig.
Skift i prioriteringer
Skal vi have en chance for at rette op på klimakrisen og samtidig sikre et dansk og europæisk samfund for alle – høj som lav – skal der drastiske og dybtgående reformer til – af næsten revolutionært tilsnit.
Det kræver mindre marked og mere samfund med tiltag som fx
- Øget beskatning af multinationale virksomheder.
- Skat på finansielle transaktioner .
- Opsplitning af virksomheder – fx techvirksomheder – med tæt ved monopol-agtig status.
- Bedre muligheder for oprettelse af demokratiske, medarbejderejede virksomheder i Danmark.
- Massive investeringer i offentlig transport.
- Stop for topskattelettelser ( jeg har penge nok, tak – øg hellere beskatning på ejendom).
Den kamp for det nødvendige skifte udgår mest konsekvent fra venstre side af det politiske spektrum.
Det er den erkendelse, som jeg er kommet til – og som har ført til min beslutning efter lange overvejelser.
Fremover vil jeg partipolitisk lægge mit engagement i mit ‘gamle’ parti, SF.
Vi ses derude. Der er meget at kæmpe for.
Som det blev sagt i 80’erne: Vi tager fat på al bøvlet med begejstring.
Vi har brug for stærke kræfter på venstrefløjen. Tak fordi du er tilbage. Der er behov for at SF og Enhedslisten står sammen, for vi har, som du nævner, meget at kæmpe for.
Øv det er jeg ked af. Jeg vil savne dig meget. Men du vil gøre det så ordentligt og sagligt uanset hvor du lægger kræfterne. Og det er vigtigt. God vind. Kh. Sofie
👍. Fornuftig beslutning. Held og lykke med dit nye engagement