Webmuseum.dk giver dig mulighed for at browse gennem 27 års historie inden for webdesign i Danmark - og selv bidrage med nyt materiale som bruger i communitiet på sitet
Webmuseum.dk giver dig mulighed for at browse gennem 17 års historie inden for webdesign i Danmark - og selv bidrage med nyt materiale som bruger i communitiet på sitet

 Jeg har hørt tale om det i nogen tid – bl.a. fra min gode ven Lisbeth Klastrup – at gode kræfter på Danish Centre for Design Research var i færd med at stable et offentligt arkiv på benene med overblik over websider fra nettets tidlige dage i Danmark.

En dansk udgave af Archive.org – også kendt som The Way Back Machine – i USA, kan man sige.

Og nu er den her – lige så stille gået i luften: Webmuseum.dk . Et sandt overflødighedshorn for webfolk som mig.

Det er muligt at søge sider frem – eller blot bladre i skærmbilleder fra 1992 og frem. Hvert skærmbillede er ledsaget af tekst om siden, folkene bag og de tekniske platforme.

Da det er et museum, er der selvfølgelig også kuraterede udstillinger, hvor forskere på video fortæller om nettets designudvikling . Den første udstilling byder hedder “Fra Alpha til Beta” – og her møder gæsterne Ida Engholm, som er en af pionererne i dansk webdesignforskning som leder af Center for Designforskning.

Jeg havde i øvrigt den fornøjelse at interviewe Ida Engholm til Computerworld tilbage i oktober 2001, da hun var i færd med sin ph.d om webdesign. Artiklen “Webdesign styres af trash og økologi” kan stadig læses på Computerworld.

Bidrag selv
I erkendelse af at nettet udvikler sig hurtigt med masser af nye sider hver dag – selv i Danmark – har Webmuseum gjort klar til et community, hvor du kan oprette en profil og selv uploade skærmbilleder af websites og oprette dine egne samlinger.

Som de skriver på forsiden:

Vær med til at dokumentere og fortælle webbets historie og seneste udvikling. Upload sites, billeder, film eller lav en samling med dine egne eller andres websider

Super godt set fordi dermed øger Webmuseum.dk kun sin mulighed for at blive ved med at få masser af materiale ind til fortsat forskning.

I tilknytning til sitet er der også en blog, hvor folkene bag fortæller om nye tiltag og beder om tilbagemeldinger.

Jeg glæder mig i hvert fald til at sætte mig med computeren derhjemme og så ellers bladre rundt og høre foredrag – og blive klogere på webdesign i Danmark.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.