I sidste uge deltog jeg i et arrangement hos FDIH om webkommunikation. Jeg skulle komme med den praktiske vinkel, mens Lisbeth Klastrup stod for den indledende teoretiske del. Publikum var webredaktører fra større virksomheder, som TDC Mobil, Velux og Sonofon.

Det gik over stok og sten med megen tale om kommunikation til nettet – og både Lisbeth og jeg talte varmt for weblogs – også som noget, man i virksomheder og organisationer kan have glæde af. En direkte dialog med brugerne/kunderne/leverandørerne.

Men der fik vi da nok kam til vores bloggerhår. Især en forstod at ramme lige ned på det ømme punkt ved at sige: “Hvad er der i det her på bundlinien for min virksomhed. Vi skal sælge vores vare via websitet – og det her svarer vel bare til at åbne et debatforum og invitere alle inden for. Og helt ærligt – det har vi ikke tid, penge og interesse i. “, lød svadaen med tilføjelsen:

“For pokker – vi har talt om weblogs i de sidste tre år. Og det er hypet”, sluttede han.

Det sidste først:

* Ja, blogging er hypet – shit happens, alle vil have en weblog uden at ville andet – lidt a la være tv-journalist bare for at være på – men, men men: weblogs er et fremragende værktøj – hurtigt, nemt og letforståeligt, der kan tilføre ekstra spændstighed til fx. journalister eller organisationsfolks kommunikation til omverdenen.

Det gælder selvfølgelig overordnet, at de har noget på hjertet / et fokuseret budskab. En sludder for en sladder er ikke interessant for andre end dem selv.

Som Lisbeth ganske godt udtrykte det, så adskiller en weblog – hvad angår dialogdelen – sig fra et debatforum ved, at i bloggen er det forfatteren/forfatterne, der spiller ud med et emne, som andre så at sige spiller op i mod. Det er et hierakiseret debatforum, hvor et vanligt debatforum baserer sig på, at debattørerne alle er lige. I webloggen er forfatteren lidt mere lige end de andre. Han giver bolden op med et emne – og brugerne svarer ind.

* Hvad kan det bruges til for en virksomhed?
Ja, altså – hvis den for det første vil have en struktureret dialog og høre, hvad kunderne mener om nye varer, service eller holdbarhed, så kan bloggen være det værktøj, der får dialogen til at glide. Den form der fungerer.

* Giver det noget på bundlinien: En velfungerende og opdateret weblog signalerer også åbenhed – og det kan give goodwill for virksomheden/organisationen. Det betyder også noget for indtjeningen på langt sigt – tænk hvis DSB drev en weblog, hvor nogle af de ansvarlige gav forklaringer – hurtigt – på, hvorfor der er forsinkelser og tognedbrud for tiden. Det kunne måske give lidt mere forståelse for den virkelighed, DSB agerer i.

Man skal altså også passe på med at smide bloggerbarnet ud med badevandet bare fordi alle nu siger weblogs. Lad os alle fokusere på, hvad de konkret kan bruges til – og så forsøge at holde hovedet koldt og hypet nede.

Trine-Maria Kristensen har i øvrigt også en udmærket post på samme emne i sin blog i dag.