I ugens nummer har The Economist en undersøgelse eller rettere kortlægning af “A survey of new media” hvor bladet på ganske pædagogisk vis gennemgår nye medietyper: blogs, wiki’er, participatory medias, citizen journalism og podcast – ikke mindst ud fra de udfordringer, som de byder på over for “gamle” medier. Dvs aviser, radio og tv.
For det første forklarer The Economist medietyperne så letfatteligt at det burde være pligtlæsning for den endeløse strøm af journalister og redaktører, der bliver ved med at beskrive blogs som “elektroniske dagbøger”. Hell no – det er alt muligt: det er græsrodsaviser, ekspertklummer, dybdeborende journalistik – og selvfølgelig endeløse rækker af navlepilleri.
Hey – denne blog er da også navlebeskuende. Den handler jo mestendels om onlinemedier og journalistik. So be it – jeg duer ikke til at fortælle om mine inderste tanker.
Nårh, men hvis man vil daffe ned i den nærmeste kiosk med internationale magasiner og købe magasinet, anbefaler jeg følgende artikler: “Among the audience ” side 53 eller s. 3 i tillægget (den brede intro – kan læses gratis på nettet), “It’s links, stupid” (side 5 – også gratis på nettet – om blogging) , “compose yourself” (side 7 – om deltager/græsrodsmedier” og “The Wiki principle” (side 10)
Især afsnittet “Compose yourself” om deltagermedier som Ohmynews.com eller erfaringer med mix af professionel journalistik eller “amatør-journalistik” som praktiseret på Yahoo.com bør / skal læses af alle journalister. Det beskriver efter min mening et yderst realistisk scenarie: Fremtiden (den allernæreste af slagsen) byder på læsere, der som teenagere vænnede sig til at bruge bloggen, chatværktøjer og wikier – og nu forventer øget dialog med medierne.
Er vores netmedier bygget til det? De færreste. Kommer brugerne ikke i dialog, så begynder de selv at diskutere videre og producere.
Ifølge det amerikanske netanalyse firma, Pew Internet & American Life Project, producerer allerede 57 procent af teenagerne indhold til nettet.
Medierne skal lære, at de ikke længere sidder i et elefenbenstårn med eneret til publisering til brede masser i ved hjælp af énvejs kommunikation .
Det kan enhver talentfuld blogger gøre efter hvis hun er udholdende og deltager aktivt i konversationen i blogosfæren.
Super tillæg, dér! Særligt indledningen om hvordan Guttenberg gik broke og “en lille boble” (den nye teknik med at kunne trykke bøger ved støbe bogstaver i bly og bruge disse til at danne ord, sætninger og tekst af, istedet for at have en hær af munke til at skrive af, bog efter bog) brast… 🙂