Rob Curley er vice- president for product development fra Washingtonpost.com holdt i dag et seminar på ITU – om “Hyper-local content” . Seminaret er arrangeret af Update – med lidt støtte fra DONA og ITU:

Indledningsvis vil jeg gerne sige, at alt det som jeg vil tale om – det her handler ikke om teknologi. Det handler altid om mennesker , journalister, bag medierne.

Vi skal som medier huske at teknologi kun er en metode til at forbinde læserne med journalisternes produkter. Men nettet blev i starten anset som noget sekundært, da de fleste chefer på aviser stadig mener, at papiravisen ER det vigtigste.

TV-stationerne var og er de bedste til at bygge sites – og de fleste lokale populære websites drives af tv-kanaler.

Aviserne siger, hvad er der sket? Der er sket det, at aviserne har sovet i timen og behandlet nettet som et stedbarn – de første sites bygget af tilfældige personer i organisationen, fordi så slap man for dem på den højprofilerede avisredaktion.

Ud over den lokale tv-station får de lokale aviser nu konkurrence fra Facebook

Dog – bare rolig – jeg vil ikke komme her og fortælle, at himlen falder ned over aviserne.

Jeg vil fortælle hvordan vi – aviserne – kommer til at sparke røv !

Hvordan gør vi det?

1) aviserne skal eje de lokale nyheder. Når der er en brand i Kbh -og folk kan se røgen – skal de øjeblikkeligt kunne læse nyheden på deres site
2) det skal være superlokalt
3) du skal bruge en database-programmør til at kunne mixe alle mulige data fra en database
4) Multimedia overkill – Google købte YouTube af een grund
5) Evergreen indhold – indhold der holder for evigt
6) lever nyheder til alle platforme; tlf, ipod et
7) dialogorienteret – ikke monologer

OG byg websider der passer til nettet, som det er – ikke som din chef synes at det skal være.

Eksempler

I 2001 var jeg i Topeka , kansas, på Topeka Capita-Journal,med til at bygge sitet Kansas Legislature – med livechats med Kansas Guvenør, lydfiler med interviews med ham, vi havde databaser over alle kandidater – og hvem der støttede dem økonomisk – og vi havde online dagbøger med kommentarer – ja, det var jo så faktisk blogs.

Vi havde en ikke tv-station men optog video – og lagde dem på nettet. Een gang om dagen. Desuden havde vi video-ture gennem officielle bygninger, links til arkiverne på avisen.

Det var bygget på gammel teknologi – men det er lige så nødvendigt i dag som dengang. Fx. vores virtuelle ture i myndighedernes bygninger: vi tog et kamera på en trefod – drejede det rundt og tog 12 billeder – og hentede dernæst gratis software fra nettet, Photo Stiching Software – og klippede det sammen til een 360 graders kig i et rum

Vi var tre personer, der byggede det site på tre måneder – og een person til at vedligeholde det med et par timers arbejde om dagen.

Jeg har også et eksempel på evergreen indhold:

Jeg var med til at bygge et site om Mark Twain på avisen Hannibal Courier-Post med nyhedshistorier om ham fra Hannibal Courier, da han levede, de seneste nyheder om forfatteren, artikler af eksperter i Mark Twain og en interaktiv tidslinje over hans liv. Endelig fik vi en skuespiller til at spille afgørende øjeblikke i hans liv.

Hvorfor fortæller jeg det her. Jo, en dansk avis burde da være den, som ejede et website om H.C. Andersens liv.

Basket-ball – billetsagen

I Lawrence, Kansas er basketball-holdet, Jayhawks, en stor ting. Der er altid udsolgt til Kansas Universitets holdets kampe på den lokale arena med plads til 17.000 tilskuere. Disse billetter bliver uddelt efter et sindrigt pointsystem, hvor de bedste sæder blev uddelt efter kritierier som ; hvor mange år har du købt billetter til kampene, hvor ofte har du doneret 25 dollar til en sportsfond osv.

Vi byggede en udregner på netttet, så folk kunne regne ud, hvor mange point de havde – og hvor de så kunne få et sæde på et kort over stadium. Når man klikkede på kortet fik man et billede med udsigten fra pladsen.

Disse billeder var taget af universitetsstuderende, der fik udleveret et kamera og sad på hvert eneste sæde i salen – og sendte det foto til os.

Ikke noget hokus-pokus – blot knofedt og en god database.

Et andet eksempel – tre år gammelt – er Lawrence World-Journal, , der startede sitet Game. Her byggede vi kalendre over børns baseball-kampe – fx. kalendre som du kunne importere til din kalender i Outlook, på din telefon, pda eller computer.

Vi byggede et “Aflyst”-modul så du kunne få aflysninger per mail eller sms. Desuden optog vi 360 graders fotoserier af alle baner samt – og det var noget af det bedste – lavede små baseball-kort af alle de over tusinde børn, der spillede: der var et billede af barnet, en oversigt over barnets spildata og en lydstump, hvor barnet i et minut fortæller om sig selv.

Desuden fik alle hold og spillere mulighed for at oprette blogs – og det kom i avisen. Og antallet af solgte aviser steg, så der til sidst blev udgivet en særsektion kaldet Game.

National database over basketball-spillere

Erfaringerne fik os til at gå ud og bygge sider i forbindelse med basketball. Vi indhentede data fra alle universitetshold i USA – og lagde dem ind i en database, så vi fik materiale på alle hold og alle spillere.

Vi fik dermed sider for hver enkelt spiller i landet med hans CV, spildata og udtalelser fra kammerater om ham: en hård nyser på banen, men en tøsedreng i hverdagen.
Vi samlede desuden alle nyhedsartikler ind om spillerne, så vi fx. i omtale af en spiller kunne linke til nyhedshistorier om ham – fx. hans straffeattest, hvis han var kendt for at rode sig ud i problemer.

Det handler om at være kreativ:

Vi byggede databaser over vejrudsigten med fokus på fx. vind (ved baseball-kampene) så holdene kunne læse; “Overskyet og blæst fra syd-vest – dvs fra Joe’s Bakery “.

Eller da vi anskaffede en Xbox-spilkonsol – og fik lagt et spil ind, der spillede de kommende kampe for at forudsige, hvordan den sandsynligvis ville gå.

Og vi fik at vide , at den ofte var mere præcis end eksperternes forudsigelser.

Det kræver ikke det store

Efter Lawrence World-Journal kom jeg til en avis i Miami, Naples Daily News, med rige ældre læsere. Jeg tænkte, hm – de har nok iPod, som de har med sig, når de cykler, sejler eller løber: derfor begyndte vi at podcaste.

Og mange af disse podcasts handlede om udviklingen i en lokal sag. Nu blev det skrevet af avis-journalister, men det løste vi ved at gå hen til reporterne i kantinen – og interviewede journalisten ved en computer med to mikrofoner. Vi satte blot et skilt på døren “Hold mund – vi podcaster”

På Naples news byggede vi også et site til kampagnen ” Paradise – at what cost” – der drejede sig om ejendomsmarkedet, der var i krise med skyhøje priser.

Vi interviewede 500 lokale beboere og ejendomsmæglere, vi analyserede tusinder af ejendomshandler, vi optog video-dokumentarer om områderne og de forskellige problemstillinger ved ejendomshandlerne.

Endvidere fik vi data på alle ejendomshandler over en årrække og puttede det ind i en database – og vi inddelte byerne ind i en række områder – neighbourhoods – med oplysninger om alle hushandler, der selvfølgelig blev koblet med et Google-map, så du kunne se præcis, hvor huset ligger.

Og nu bliver databasen opdateret hver uge , så folk kan følge med i hvad naboens hus nu blev solgt for.

Slut på 1. del af seminaret