Kelmo Kanze i Second LifeNej – det er ikke ved at udvikle sig til en Second Life – blog.

Ja – jeg er fascineret af det , men stadig usikker på hvad jeg skal bruge (min sparsomme tid på i) SL til.

Føhns har ikke et bud , men snarere en præsentation i sin seneste radar-klumme: Digitale Selskabslege , hvor han kalder SL for en digital maskeleg, hvor vi kan være hvem vi har lyst til at være, lidt lige som når Elmose her tæsker rundt i et skydespil og rydder op med en AK47, en Makarov-gun og lidt håndgranater. Disclaimer: Det gør jeg jo ikke virkeligheden, vel ?

Således har jeg allerede mødt en kvindelig (ja, det formoder jeg da ) avatar i SL, der fortalte, at hun “gør ting, som jeg ikke vil finde på IRL (in real life). ” – og dernæst teleporterede mig til en mørk natklub med lapdance, hvor hendes avatar dansede heftigt op ad en stålstang. Genuint virtuel lap-dance.

Kurt Westh Nielsen (Kokomo Wheeler i SL) beder om en klog avatar til jul.

Han er træt af at tæske rundt efter begivenheder og folk, men vil gerne have avataren til at gøre det for ham.

Vel sådan en slags søgefunktionalitet, som når jeg taster en række søgeord ind – og får en tjeneste som PubSub til at holde øje med nyheder med disse ord.

Jeg kender godt fornemmelsen – og jeg har spurgt mig selv et par gange, hvordan jeg skal bruge SL – udover som et fascinerende tidsfordriv.

Alligevel havde jeg et udmærket møde med Kokomo Wheeler i SL i går – hvor også Kresten Kovacs sluttede sig til. Han og jeg fik aftalt et møde IRL til januar . Så alligevel kom der jo noget ud af det. Dog gik det lidt hakkende med tastingen på grund af SL’s problemer med at levere hurtige forbindelser.

Mens jeg tænker over SL-brug, er jeg alligevel derinde hver morgen for at tjekke Reuters, 24timer og andre ud.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.