I det seneste nummer af Fagbladet Journalisten blev der bragt en artikel om den nye underskov af alternative netmedier i Danmark “Rumlen i underskoven” , hvor undertegnede bl.a. var citeret for følgende statements om formater
OG PAS PÅ med på forhånd at stryge nogen fra det nye medielandkort. Et seriøst medie skal ikke defineres ud fra, hvordan det laves, men hvad det bidrager med, siger Kim Elmose, formand for webjournalistforeningen DONA.
»En blog kan sagtens være lige så god og bibringe lige så meget viden til den danske offentlighed som en traditionel hjemmeside. Ude i den store verden findes blogs, der fungerer som nyhedssites. Herhjemme er mode-blogs noget af det, der er kommet tættest på. De er hurtige til at opfatte nye tendenser, og de er efterhånden så læste, at de begynder at bekymre almindelige modeblade,« siger Kim Elmose.
og senere om public service begrebet
Også Kim Elmose peger på den public service, der i dag skabes af uafhængige nedmedier.
»Der er skåret ned på videnskabsprogrammer på DR, men det hul bliver udfyldt af blandt andet Videnskab.dk, der har en tæt kontakt til universiteter og forskningsmiljøer. Eller tag Historie-nu.dk, der skriver om ny forskning inden for forskning og arkæologi, det synes jeg også er public service.«
Her er underskoven
Som tillæg til artiklen bragte Journalisten så en liste over “medier i underskoven” – og den er ført videre ude på Journalisten.dk, hvor læserne har kunnet bidrage med deres bud på underskoven.
Det øger klart værdien af listen, bringer nye ting frem – og hvis du har et bud, der ikke er med på listen, jamen, så er det bare med at få det sat på.æ