(disclaimer: jeg var fredag inviteret til præsentation af The Metered Model hos Politikens chefredaktør Lars Grarup  forud for offentliggørelsen for redaktionen i dag kl. 12 – og jeg lovede sammen med f.eks. Jon Lund ikke at skrive noget før efter kl. 12 )

Der er tale om et langstrakt opdragelses-projekt af de danske netbrugere, når Politiken senere på året indfører en betalingsmodel for netartikler ud fra New York Times model “The Metered Model”, hvor brugeren læser f.eks. 20 artikler gratis om måneden, hvorefter de næste artikler kræver en betaling på mellem 20 – 40 kroner.

Der er ingen forventning i chefredaktionen om, at den “bløde” betalingsmur vil redde avisens økonomi. Derimod er der tale om en markering af , at nyheder koster penge at producere – og at annoncer ikke kan betale for kvalitetsjournalistik på sigt.

Valget af “The Metered Model” er sket ud fra en analyse af, at det ikke vil ramme de brugere, der blot suser forbi i ny og næ – modsat The Times model med “The Hard Paywall – dvs betal up front med det vuns for at få lov til at læse nogetsomhelst. Hvor mange brugere, der er “jeg-suser-forbi-af-og-til” ved Politiken ikke – og det skal de næste måneder bruges på at finde ud af. Ligeledes skal der fastlægges en prismodel.

Det er alt sammen meget fint og sympatisk – og jeg forstår godt, at Lidegaard, Grarup & Co. vælger New York Times-model, der jf. den amerikanske avis har vist sig bæredygtig , dog uden at sikre en model til avisernes overlevelse i en digital verden. Det er Politiken sig også bevidst.

Ingen har svaret på, hvad de traditionelle medier skal gøre for at få sikret økonomien og bl.a. få fat i de unge – d.v.s. som min ældste og full-blown teenager, hvis nyhedsforbrug kører via Facebook og tv.

Mit bedste bud er:

Indbyd de yngre kræfter til hackaton af Politiken.dk

Invitér unge udviklere og andre til et hackaton, udviklingsforløb , open workshop – whatever – og indbyd de dér digitale indfødte, som alle vi forty-something taler om, til at hacke Politikens datastrømme og distribuere indholdet på nye måder.

Udskriv en konkurrence med solide pengegaver og lovning om yderligere samarbejde til yngre talenter: ingeniører på DTU, fingerfærdige kommunikatører og koder på ITU eller nogle helt tredje og fjerde grupper.

Politiken bør udnytte, at den med sin aktivistiske profil måske kan få fat i nye grupper til at interessere sig for at bokse med udfordringen: flere modeller til at få skabt økonomi i produktion og distribution af journalistik på nettet .

Invitér brugerne og læserne inden for – helt inden for – og lad dem hacke løs , smide rundt med data etc – og se hvad der sker.

Jeg ved godt, at det ikke er sikkert, at Politiken har data , som de kan distribuere i et åbent format – men så skulle de måske se at få det gjort.

Som erfarne publicister ( og ja, min gamle arbejdsplads fra 2006 – 2009 ) har Politiken en tyngde og viden, men mere villighed til at satse i samarbejde med det omgivende , digitale udviklermiljø vil ej være at foragte.

Hvad har de at tabe?

Politiken har nu spillet ud med deres bud , der i øvrigt også betyder, at der igen vil komme flere avisartikler på nettet.

Senere på året kommer Berlingske Media med deres bud på en betalingsmodel. Den sidder deres nye fagchef for det digitale Jens Jørgen Madsen lige nu og arbejder på for fuld tryk. Måske de også vil kunne bidrage med lidt vildskab ?

Læs også
Jon Lund har også skrevet et længere blogindlæg “Politiken indfører betalingsmodel: fin løsning, redder ingenting”
Journalisten.dk har skrevet et par artikler: “Bo Lidegaard: Betalingsmuren skræmmer ikke læsere væk” og “Jon Lund: Betaling på nettet redder ikke Politiken”

Opdateret kl. 22:46:
Politiken “Fem skarpe: Derfor indfører Politiken.dk digital abonnement”.
Lars K. Jensen har set nærmere på en Politiken.dk-afstemning, og hvad der kan uddrages af den: “Politiken-afstemning: “Hver fjerde siger, at de vil betale for nyheder på nettet”.
Filip Wallberg: “Hvor meget koster en kop kaffe?”