Kristian Levring Madsen har gjort sig den store ulejlighed og sammenlignet oplysningerne om Top 10 blogs jf Twingly 100 liste i de tre nordiske lande, Norge , Sverige og Danmark.

Han har set på, hvilke type blogs der dominerer billedet i de tre lande – og hans konklusion er følgende:

Danmark

Blogmiljøet består af forholdsvis få individer, hvilket gør, at der ikke skal så mange links og likes til at ende i top på Twinglys liste. Listen af top 10-blogs er dog klart mere interessant – tenderende det mærkelige – end top 10 i Norge.

Norge

De almindelige mennesker læser blogs i Norge – i modsætning til i Danmark. Det må være konklusionen på opgørelsen. Det betyder en bred læserskare og det er vejen mod kommercialiseringen. Lige nu er det dog generelt nogle ret kedelige blogs, der topper i Norge.

Sverige

I Sverige ser blogmiljøet ud til at være langt foran udviklingen i de øvrige nordiske lande. De største blogs er kommercialiserede og desuden interessante. Det positive ved det her er, at kommercialiseringen af blogmiljøet åbenbart ikke samtyder betyder døden for engagementet. Det er helt klar “Heja Sverige”.

Det er super, at Kristian har gjort sig den ulejlighed og sammenlignet de tre blogosfærer ud fra Twingly-listen  – og konklusionerne passer meget på godt, hvad jeg selv har tænkt spredte tanker om især forskellen mellem den svenske og danske blogosfære; den svenske er mere kommerciel og præget af blogs som minimedier , mens den i Danmark er mere centreret om politiske blogs – uden bred gennemslagskraft og blogs om medier med snævre læsergrupper.

At den norske domineres af hverdags-blogs med mange læsere tror jeg handler om, at de meget tidligt fra mediernes side satsede på bloguniverser og dermed hurtigt fik udbredt blogs som en moderne platform.

Læs meget mere hos Kristian med links til de interessante blogs.

One Comment

  1. Jeg takker for omtalen 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.