En del arbejdspladser – inklusive min egen – bruger Microsoft Teams til interne onlinemøder.
Det indebærer tit og ofte, at vi skal dele browservindue, skærm eller især afvikle en PowerPoint præsentation undervejs i Teamsmødet.
Det giver ofte udfordringer a la ” Kan I se mig nu ? ” … ” Ser I mit skrivebord / min præsentation / min browser nu ? Hva ??”
Heldigvis har Microsoft gjort det nemmere for dig at dele dit indhold, når du i et Teamsmøde trykker på ‘Del’ i onlinemøde-skærmen. Der er i relativ ubemærkethed dukket tre nye visningsmuligheder op ved siden af ‘Del skærm’
Det er
1. Fremhævet visning
2. Side-by-side visning
3. Journalist visning
repræsenteret ved disse tre knapper
De gør det noget nemmere for dig at dele indhold og fremvise en PowerPoint præsentation – hvor du samtidig kan se dig selv og har bedre styr over forholdene. Microsoft har – underligt nok – ikke rigtigt slået på tromme for det. Desuden kan du pt ikke finde et på deres supportside; hverken den danske eller engelske .
Desuden er der en forbedret præsentation af PowerPoint med funktionen: PowerPoint Live , som er … rigtig, rigtig god !
Jeg har derfor sammensat en lyn-intro-guide til de nye funktioner i Teams i et pdf, som jeg har delt med kolleger – og tænkt: Hey – det kan andre måske også få glæde af. Indtil Microsoft tager sig sammen 🙂