I morges læste jeg et tankevækkende indlæg, der i dén grad vandt genklang hos mig.

Den schweiziske blogger og digitale konsulent, Stéphanie Booth bag bloggen Climb to The Stars skrev d. 29. oktober et indlæg på sin blog “Back to the blogging Challenge”, hvor hun gav sig selv en udfordring.

I ti dage skulle hun skrive ét kort blogindlæg dagligt – ikke længere end, hvad der kan være på eet skærmbillede og med et maksimalt tidsforbrug på en halv time.

Baggrunden var – og er – at hun ville mere tilbage i retning af det, som “blogging var en gang – tilbage i begyndelsen “:

blogging used to be quick and dirty, and somewhere between the arrival of Facebook and Twitter, posts have started growing into long essays that take hours to write.

Sådan har jeg det også. Jeg har efter mere end ti års blogging med lidt ærgerelse bemærket, at blogging – bl.a. mine blog – er gået fra det rappe og hurtige til lange meta-agtige artikler.

Selvfølgelig kan blogging ikke være nyt, frisk og “no strings attached” i al evighed. Det er blevet en etableret medieform med egne konventioner, som umærkeligt har bevæget sig i retning af traditionel artikel-skrivning (længere, mere velovervejede og researchtunge artikler) grundet bl.a. Facebook og Twitters indhug i “den korte, beskidte kommentar”.

De sjove, hurtige beskeder ryger på Facebook, Twitter eller LinkedIn – og det har sgu taget lidt af det sprælske og fanden-i-voldske fra flere blogs med risiko for det store dyr i Åbenbaringen for de fleste seriøse bloggere: “Blog Fatique” – forstadiet til Blog Død (føj).

Frygten for den hvide skærm
Hyppigheden i blogposts er gået drastisk ned på min blog – og jo længere tid, der går mellem den seneste posts og den “der lige er på vej” , desto større bliver frygten for den hvide skærm.

Lidt a la kommentaren fra det imaginære publikum “Nu har han ikke skrevet noget i to måneder, så hans næste blogpost bliver eddermanme inspirerende og nybrydende “.

Nej, sænk paraderne  – lad være med at se din blogposts for dig på Kforum eller Aftenshowet – men skriv banalt set dét , som har optaget dig i dag.

Husk blogs er netværk
Kloge Stéphanie minder også undertegnende om, at blogs er netværk og dialog, hvor man kommenterer på andres blogs :

a blog is in the network. It links to others, is linked to, commented upon, the blogger has contacts with other bloggers or readers. A blog cannot thrive in a vacuum.

Amen to that. Ovenstående gik op Stéphanie Booth, da hun i denne uge havde afsluttet sin selvvalgte udfordring – som 20 andre bloggere tog op. Helt enkelt.

Husk du er en del af et åbent økosystem, hvor alle kan kommentere på alle ude i det fri – og gør det, fremfor at alt skal være i Walled Gardens ( Facebook, LinkedIn mv. )

Stéphanie kunne efter sine 10 udfordringsdage konstatere, at hun fik blogget væsentligt mere, bare ikke een post hver dag (arbejdet kræver jo en del timer hver dag ) men hendes bevidsthed og tilfredshed samt appetit  på netop at levere een post om dagen blev øget.

Hun bemærkede simpelthen at når hun ikke fik skrevet een ( og det skete et par dage ), så var hun opmærksom næste dag på , at det skulle gøres.

Jeg tror, at jeg vil følge hendes udfordring – og så se, hvad det betyder for bloggen, der ud over at være videndeling med branchen, også er mit helle  og min inspirationskilde.

“Udvikling sker først når du er på kanten af dine kompetencer”, som en ven har sagt.

Det vil jeg så søge at gøre på bloggen.