Altid fremragende Harddisken havde søndag et indslag om BBC’s Creative Archives – med et interview med en af de anvarlige, Paule le Dieu.

Spændende at BBC på den måde – med inspiration i Creative Commons – giver adgang til at lytterne / seerne kan skabe nyt materiale ud fra det arkiverede. De skal bare følge fire punkter som på mange måder minder om CC’s retningslinier.

Det er især spændende set i forhold til det faktum, at DR er ved at opbygge et arkiv for nøgleudsendelser gennem 80 år.

Hvad licens vs brugerbetalingsdiskussionen kan komme til at betyde i den sammenhæng er svært at forudse, men det turde vel ikke være urimeligt at sige, at arkiverne er gratis (vi har jo betalt allerede).

Og hvor ville det være stort hvis DR gav lyttere, seere og læsere adgang til at gå ind – som hos BBC – og skabe nyt materiale, collage, nye dokumentarer etc ud af arkiverne.

Dog er der et men…det er kun britiske statsborgere, der kan bruge arkivet – og til en start lægger man kun 100 timers radio ud – knap fire dage. Alligevel er ideen vildt spændende.

Jeg har tidligere skrevet om Creative Archive på min engelske blog, ramify.

One Comment

  1. Pingback: Find any software here

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.