I går deltog jeg i et medlemsmøde i Danske Dagblades Forening med emnet “Mediers ansvar for brugergenereret indhold”.

Neden for jeg bragt det referat, som jeg skrev efterfølgende – bemærk: det er ikke en journalistisk tekst, men et referat.

Jeg bringer det, fordi der var mange medier og sites, der ikke var med til mødet – og de kan have glæde af at kende til nogle juridiske bud på forholdene omkring ansvar for det indhold, som læsere og brugere skaber på deres sites og tjenester:

Ved mødet opstillede arrangørerne fra DDF først de krav, der skal være opfyldt for at et medie er ansvarligt i medfør af Medieansvarsloven:

Først – hvilke medier er omfattet af medieansvarsloven?

• Indenlandske periodiske skrifter

• Lyd- og billedprogrammer (DR, TV2, TV2-regioner og andre virksomheder med tilladelse til radio/tv-virksomhed)

• Andre massemedier efter anmeldelse til Pressenævnet

Hvad definerer Andre massemedier

• Mediet skal være periodisk

• Mediet skal henvende sig til offentligheden

• Det skal levere nyhedsformidling

• Énvejs-kommunikation : mediet formidler ud til læsere, seere og lyttere

• Mediet skal være anmeldt til Pressenævnet

Kernen er her:

• Mediet er anmeldt til Pressenævnet

• Kravet om nyhedsformidling: Der er tale om en flerhed af information (mere end én nyhed om dagen) og redaktionel bearbejdning

• Énvejs kommunikation: Mediet bestemmer dagsordenen ved at bestemme hvilket indhold, der bliver publiceret.

Det betyder, at brugergeneret indhold ikke falder ind under Medieansvarsloven.

Når der kommer brugerartikler eller brugerkommentarer på – uden at mediet har redigeret og udvalgt dem – så kan mediet ikke gøres ansvarlig for det.

Eksempel: Kun Napoleon Den 3. er ansvarlig:

Et netmedie har givet læserne mulighed for at kommentere på nyhedsartikler eller blogindlæg.

Til en artikel skriver en læser et stærkt racistisk eller injurierende indlæg om en person. Kommentaren er underskrevet Napoleon Den 3.

Den forulempede person og politiet ønsker efterfølgende at rejse sigtelse for indlægget.

Her er pointen vigtig:

Mediet kan ikke gøres ansvarlig for indlægget – heller ikke selv om kommentaren er lagt ind af en person, hvis navn er anonymiseret – f.eks. som Napoleon Den 3. Det er kun læseren/ brugeren, der er ansvarlig.

Det kan mediet ikke, fordi der er tale om uredigeret indhold, der automatisk er gået på hjemmesiden. Dvs så snart læseren har skrevet sit indlæg og trykket “Send” er indlægget gået på.

Hvis indlægget ikke er blevet forhåndsgodkendt af en person fra redaktionen eller en person (freelancer) der arbejder for mediet, kan mediet ikke gøres ansvarligt for indholdet.

Det forhold, at læseren underskriver sig som Napoleon Den 3. ændrer ikke ved ansvaret.

Mediet har ikke foretaget en udvælgelse af indlægget – som det er tilfældet ved fx. læserbreve i en avis – og derfor kan mediet heller ikke klandres for læserens ytring.

Det vigtige her er altså, hvorvidt der er foregået en redigering i form at udvælgelse / godkendelse af et indlæg.

Hvis politiet ønsker at efterforske et retsstridigt indlæg, kan redaktionen vælge at give politiet adgang til eventuelle oplysninger om skribentens ip-nummer (det unikke nummer som en computer / netværk med adgang til nettet har), men selv hvis det nummer ikke kan findes frem – og læseren har opgivet adressen: Napoleon Den 3, Andebyvænge 4, 10000 Andeby – er der intet at komme efter.

Fjernelse af indlæg

Det eneste, der kan ske for mediet er, at det skal fjerne et retsstridigt indlæg, når mediet bliver gjort opmærksom på, at det ligger der.

På det punkt er medierne omfattet af E-handelsloven, der slår fast, at så snart indehaveren af en hjemmeside bliver gjort opmærksom på ulovligt indhold, skal det fjernes.

Det vigtige er ikke hvor lang tid et strafbart indlæg har ligget som kommentar til en artikel, en redaktionel blog eller som indlæg på brugerens egen blog.

Det vigtigste er, hvornår mediet bliver gjort opmærksom på det strafbare indhold , og hvor lang tid der går, før mediet fjerner indholdet.

Der er ikke nogen domspraksis på området, så pt ved jurister ikke, hvor lang tid et anmeldt indlæg kan ligge, før det giver problemer.

Ansvar for medvirken til overtrædelse af straffeloven

Et medie kan dømmes for at medvirke til overtrædelse af straffeloven , hvis det opfordrer folk til at overtræde bestemmelser i straffeloven fx. offentliggørelse af private forhold – såsom meddelelser og fotos.

Det vil sige:

Det er strafbart at bede læserne om at indsende fotos af “x-skuespiller nøgen i sin baghave” eller “opsvulmede lig fra Phuket”

Beder mediet bare om læserne skal sende billeder ind fra katastrofeområdet Phuket, pådrager mediet sig ikke ansvar med mindre, det aktivt udvælger krænkende billeder og lægger dem på hjemmesiden. Men så er der også foregået en redigering i juridisk forstand.

Video og fotos

Retspraksis er lidt mere tvetydigt, når det gælder video og fotos.

Som udgangspunkt gælder det også her, at det alene er brugerens ansvar, hvis vedkommende lægger et krænkende billede / video på en kommentar eller et blogindlæg.

Hvis der er tale om en jf juraen grov krænkelse af ophavsretsloven – et foto fra en avis eller en video baseret på en film – så kan mediet gøres ansvarligt, men vil formentlig slippe af krogen, hvis det hurtigt fjerner indholdet. Men det vides ikke med sikkerhed, da der ikke er dansk retspraksis på området endnu.

Der er også forskel på om fx en video fra YouTube bliver linket til eller indlejret (embedded) i et blogindlæg eller en kommentar til en artikel.

Hvis du linker til en video på YouTube eller et foto på en hjemmeside, er du ikke skyldig i at:

• Foretage ulovlig eksemplarfremstilling af ophavsretsbeskyttet materiale

• Gøre ophavsretsbeskyttet materiale tilgængeligt.

Derfor opfordrer jurister opfordrer stærkt medierne til at gøre brugerne opmærksom på, at de skal være sikre på, at den video eller det billede, som de uploader, ikke krænker ophavsretten for en trediepart.