Jeg har liveblogget adskillige gange – ud fra devisen, at jeg tog noter (det er jeg vant til som journalist – kald det erhvervsskade). Men jeg har flere gang tvivlet på om det nu var en god idé.
Fordi hvis du liveblogger fra en konference eller en session – deltager du så? Lytter du efter hvad de andre siger og kommer du med indlæg, der højner debatten med nye vinkler?
Njaarh, du tænker vel mere på dit løbende referat. Abelone nævnte det allerede i 2005, da jeg deltog i Les Blogs 2.0 i Paris: en sal fyldt med mænd, der klaprede på laptops – uden at høre efter hvad der egentligt blev sagt. Hun tog noter på en blok (af papir) – og skrev artiklen bagefter.
Det tænkte jeg en del over bagefter. Jeg mener : jeg har ikke lyst til at komme med en halvkvædet vise pga at jeg kun var halvt opmærksom under en debat.
Jeg kom til at tænke på det igen efter et tip fra Karin Høgh om denne beretning fra en blogkonsulent Steve om et konferenceindlæg, han holdt og som øjensynlig blev misforstået af prominente bloggere, fordi de livebloggede uden at høre ordentligt efter. En lang fortælling – men tankevækkende, synes jeg.
Herboende men vidtskuende Allan Jenkins har også en vinkel på det.
Han kalder det uhøftligt, irriterende og et udtryk for bedrevidenhed hos livebloggeren (“jeg ved hvad du vil fortælle om, foredragsholder, så hvorfor lytte?”)
Jeg synes sgu, at de har ret!
Og jeg tror sgu, at jeg vil stoppe med at liveblogge! Jeg kan fremover tage noter (på papir eller en laptop) og så som den journalist, jeg jo er 😉 læse det senere og skrive det rent. Så har jeg måske fået mere af historien med – dvs helhedsbilledet.
Men – er jeg bare blevet hellig med ét pga nogle dårlige oplevelser – eller bør vi droppe det liveblogging-halløj, deltage i debatterne og så gemme videreformidlingen til indtrykkene og overblikket har sænket sig?
Virkelig interessant indlæg – og det rammer lige ned i nogle tanker, jeg selv har gjort mig. Jeg har prøvet at liveblogge nogle gange, når Patent- og Varemærkestyrelsen fx har holdt åbne møder eller konferencer.
Min anke har mest været, at kvaliteten af indlæggene ikke er særlig høj, fordi det netop er svært at lytte og skrive på én gang – især hvis der ikke er den efterfølgende bearbejdning. Jeg konkluderede, at det nok så meget krævede forberedelse – men jeg havde ikke tænkt på det, du citerer Allan Jenkins for: at det er jo også et udtryk for en bedrevidenhed, at man læser op på lektien på forhånd og derfor ikke længere føler, man behøver høre rigtigt efter.
Jeg kan ikke finde ud af hvor stor værdi, det har for ens læsere, at man skriver i øjeblikket. Det er jo supertjekket (i hvert fald for en støvet styrelse) at liveblogge med billeder og det hele undervejs – men hvis resultatet er disrespekt, bedrevidenhed og dårlig indlæg, er det måske ikke det værd?
Hej Anders
Det er jo det – men igen: måske skal man skelne mellem konferencer, hvor man selv er deltager eller blot referent.
Imidlertid er det med kvaliteten da et temmeligt validt omdrejningspunkt; Gør man ikke sig selv og sine læsere en tjeneste ved at synke indholdet en gang, klappe hesten og så skrive.
Som journalist har jeg tit arbejdet med det trick at interviewe en person – lade interviewnoterne hvile i et par timer – og så ved første udkast begynde at skrive historien uden at skele til noterne for at få det fortalt i et godt sprog – og se om ikke det, som jeg kommer i hu i første omgang, er det relevante.
Siden tjekker jeg facts og kildecitater med noterne og retter til for at det bliver faktuelt helt rigtigt, hvis noget skulle være glippet.
Det samme bør jeg måske gøre ved konferencer?
Ja, du har ret – der er klart forskel på at blogge fra en begivenhed, hvor man selv er med-vært e.l. (måske i erkendelse af, at ingen af gæsterne gør det…), og så på at liveblogge som deltager ved andres arrangementer. I det første tilfælde er det nok egentlig OK.
Men det kan stadig være en god idé at gøre, som du har gjort som journalist – selv om man så mister live-aspektet…
Nogen kan vel bedre end andre… Hvis nu man kan skrive uden at kigge i tastaturet?
Mest distraherende er det med wifi og live chat projekteret på en skærm bag talerne, som jeg har set det ved et par konferencer i USA. Så fører publikum egne samtaler, og reagerer på det talerne siger, mens de siger det. Ind i mellem virker det. Folk kan bidrage links etc, og talerne kan kigge på det og svare på spørgsmål, de selv synes er interessante. Det er lissom at se TV mens man snakker med nogen.
Får geeks adrenalin rus af at multi-taske?
Hæ, Solana: Jeg ved ikke om geeks elsker at blogge, chatte, skype (og nu også twitte/jaikue) mens de noterer, ftp’er og bookmarker.
Lidt rush er der da over det 😉
Nu vil jeg se, hvad jeg gør til Reboot – om jeg noterer og så skriver noterne senere og SÅ publicerer dem. Men som en god bekendt af mig bemærkede i går: Oftest sker det bare det, at noterne får lov til at ligge på blokken eller i en afsides mappe på laptoppen – og man får ikke gjort det.
Så det kræver (for mig i hvert fald) selvdisciplin, såfremt jeg skal gå fra liveblogging hard core til en mere klassisk journalistisk tilgang.
Hi Kim et al.
Steve would eat you for breakfast if he found out you called him a blog consultant 😉
There are a few places where live-blogging could be called for: an event, for example, where news is being made. Here the live-blogger is acting in much the same way as a TV or radio journalist: reporting what is happening, without trying to analyze (much).
But most conferences just don’t have that news value.
AJ
Yes – you’re right – but even if journalists are reporting in writing from an event what is happening now – they often don’t publish their notes from the notepad, but reformulate it before putting it on site / in the paper.
But when you live blog you often present people for at kind of stream of words – not particular
well ordered.
It would also be a kind of relief for me – then I didn’t have to act as a journalist but enjoy and involve.
And then – don’t tell Steve – I’m embarrassed 😎