Jeg tilbringer dagen på ITU, hvor Update.dk har inviteret til et seminar om onlinejournalistik – og dens tilstand bl.a. på danske, traditionelle nyhedsmedier. Udover jeg blogger også Kenneth Milling på Journalist2kommanul.dk

Første oplægsholder er Martin Engebretsen, norsk forsker ved Institutt for nordisk og mediefag ved Universitetet i Agder.

Han ser på, hvilke diskurser der er inden for digital kommunikation i Norden. Der er få aviser, som er innovative i deres brug af nettet – da de blander div. kommunikationsformer; video, mapping, kommentarer etc.

Dagbladet i Norge er dem, der er gået længst i Norden, mens de fleste netaviser er meget traditionelle i deres formidling af nyheder. Men igen – hvad er kvalitet:

Høj kvalitet har vi når teksterne er optimalt tilpasset konteksten

Fra december 2004 til maj 2007 indsamlede han materiale for at finde ud af, hvordan netmedierne formidler indhold på nettet – og hvad de bagvedliggende ideer, der er om hvordan man bør publisere på nettet. Han har analyseret 300 tekster fra 15 aviser – i Danmark Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Danmarks Radio

Men hvad er en diskurs:

• En diskurs handler bl.a. om samspillet mellem tekst og kontekst – dvs den sammenhæng som teksten bringes i.

Men det handler også om de rammer, som eksisterer for formidling af indhold på netaviserne.

Hvad slags rammebetingelser har nettavisernes tekster.

• Teknologiske muligheder; distributionshastighed, informationskapacitet (dvs plads til indholdet ), brugerstyring, medierigdom, brugerdeltagelse
• Genrekrav: tekstens indhold, form og funktion
• Målgruppens behov: tradition eller innovation – ønsker læserne genkendelighed eller innovative artikler og skriver vi til læsere, brugere eller deltagere

Hvilke diskurser eksisterer der på en netavis:

• velkomstdiskursen: du er på….og her vi fortæller om…
• aktualitetsdiskursen ; nyheder
• Oplevelsesdiskursen: reportager, interaktivitet
• kundskabsdiskursen
• selskabelighedsdiskursen: community – elementer
• den kommercielle diskurser: betale for filmklub, tilbud på varer etc.

Lad os se på Oplevelsesdiskursen:

• Kollektiv målsætning: læsernes skal opleve et spændende og nært møde med personer.
• eksempler: Dagbladets reportage “Har vært på reise i 15 år ” om Jens A. Riisnæs – kendt globetrotter i Norge (finder URL senere )
• JP’s Katastrofen i Kolding – om Seest-ulykken (finder url senere)

Det er eksempler hvor der er tekst – enten er interaktion med læserne (Dagbladets historie ) med læserspørgsmål – eller video/lyd uden intarktion på JP.

Hvilke kontekstuellebetingelser er der ?

Genrekrav: vide rammer, styret af funtioner mere end form (dog tradition for lange tekster og store billeder)

teknologi: hypertekst, mulitmedia og interaktion

Interaktion: læserne kan kommunikere med avisen og hinanden

Hvad viser undersøgelsen så om fx brugen af Oplevelelsesdiskursen

Oplevelsesdiskursen står generelt svagt – og bliver den brugt, er den meget traditionel og ikke videre innotativ – dvs undersøger og udnytter ikke nettets muligheder.

Dog JP satser stærkt på oplevelse og giver genre meget rum, mens Fyens.dk af og til producerer nye reportager. Generelt bruger danske medier meget fotos men mindre tekst

Generelt om oplevelsesdiskursen

Der er ingen eksempler på fuld udnyttelse af mediets muligheder – i særdeleshed læserinvolvering mangler.

Man er mere ovre i det objektive – registrerende uden at være involverende og med følelse.

Hvordan ser det så ud med aktualitetsdiskursen?

Kortere tekster og færre billeder end papir

minimal brug af video og lyd

sjælden invitation til debat

få sager bliver substantielt opdateret efter fx 6 timer

Næsten ingen brug af links og links til uddybende info

relativt lidt brug af bureaustof (kopistof )

Hvordan ser de danske netavisers stilling ud – er de ikke gode til det her ? (i juni 2006)

Nej !!!

• Kortere tekster
• færre kilder
• færre billeder
• færre mellemrubrikker
• færre multimediaelementer
• ….end hvad de norske og svenske aviser gør

Hvad så med forsiden / velkomstkdiskursen:

Danske aviser er mere tilbagelænede – henvender sig ikke med “du ” til læserne. Det har nu ændret sig.

Alle danske netaviser invitererer til debat – det gjorde man ikke i Danmark i 2006

Hvordan kan vi så udvikle netprodukterne?

Vi skal bedre infrastrukturen

• Ressourcer: penge, mandskab og systemer
• bedre fokus på organisation og arbejdsrutiner

Vi skal udvikle medarbejdernes kompetencer

• Genreforståelse
• medieforståelse
• målgruppeforståelse

Og så skal vi bevæge os fra kompetence til at være kreative i brugen af mediet.

Hvad vil præge netmedierne i fremtiden?

En rigdom af medieformer

• Større vægt på dynamiske former

Brugerdeltagelse

Skrift/foto, web-tv, billedgallerier – eller integreret multimedia

Hvornår kan andre typer medier bruges og hvad kan vi bruge dem til ?

Hvad indebærer brugerdeltagelse i de forskellige diskurser: er det i alle former at læserne skal kunne kommentere og diskutere?

Spørgsmål: Hvorfor er vi så langt bagefter i Danmark – fx med trafik og gennemslagskraft?

Det skyldes måske, at i Norge og Sverige er der ekstremt succesfulde tabloidaviser, der har kopieret og udviklet deres succes over på nettet . Og de er gode til at nå bredt ud . Det er en del af forklaringen.

Spørgsmål: Ønsker læserne mere inddragelse ?

Det er noget tid siden, at jeg har forsket i det – men jeg har tidligere spurgt læsere – og de vil gerne. Og så kan vi se, at medier med mange muligheder for interaktion , de har også flere læsere og vækst i læsertal. Det er nok en kultur der er ved at udvikle sig.

Flere læsere -som ikke har prøvet at skrive læserbrevsindlæg / deltaget i debatter – tør deltage på netaviserne.

Det er jo vældigt opløftende.

Spørgsmål: Er det – som det ofte opfattes i Danmark – mindre prestigefyldt at være netjournalist i Norge og Sverige?

Det ændrer sig. Det har også været mindre prestigefyldt her.

Blandt andet på grund af at det blev set som noget med at skrive af efter andre medier. Men nu sidder de jo heller ikke længere i et hjørne på avisen – men i centrum med flere ressourcer.

Nye trivselsundersøgelser i Norge på netaviser viser desuden, at netjournalisterne trives bedre nu . Og kvalitetskontrollen på netprodukterne er gået op – tingene bliver bedre.

Læs også Kenneth Millings referat af Martin Engebretsens foredrag