På mandag kommer Jyllands-Posten med en ny netavis: JP2, fortalte Journalisten i går.
Den opdaterer sig, når du kommer ind på den – og består af indhold fra Morgenavisen Jyllands-Posten, Epn.dk og Fpn.dk.
Der er bare lige det, at du skal installere et program på din desktop, så du kan læse indholdet, når du er offline .
Dét valg forstår jeg simpelthen ikke. Jeg bruger jo i forvejen mine RSS-læsere – på arbejde er det Feeddemon og på min kære Powerbook er det NetNewsWire – og her kan jeg læse det offline. Det kan jeg også med Google Reader + andre rss-læsere.
Hvorfor skal jeg installere software for at læse een bestemt avis. Det forudsætter virkelig kernelæsere på – og sådan nogen findes formentlig i visse avischefers bevidsthed (der er skam også nogen hos Politiken, der kunne få den web 0.1 tanke 😉 ). Men det begrænser sgu da helt vildt potentialet.
Jeg gider fx ikke installere et program for at læse een bestemt nyhedskilde – og jeg ville ikke kræve det af mine læsere.
Og så er det tilmed kun til Windows !!!
Det får det også tæsk for inde på Journalisten.
Alligevel vil jeg nok installere det på min arbejdspc på mandag – men det er kun af professionelle årsager – for at se den lille ny.
Og dét er altid spændende.
Jeg er målløs. Hvem er det der tager sådanne beslutninger og på hvilket grundlag? Hvad er forretningsidéen? Jeg vile gerne vide hvor mange firmaer der har en ‘internet explorer only’ strategi på nettet ville overføre den til den fysiske verden? Hvor smart er det at afvise mellem 5-20% af kunderne (alt efter hvilken statistik man tror på) allerede inden de har haft mulighed for at se på varene?
Mit gæt er at der er meget uvidenhed omkring internettet på direktionsgangene, men hvad laver rådgiverne? Hvilket firma vil stolt fremvise en properitær newsreader der kun kan vise JP-nyheder som deres produkt?
Endnu et argument for ikke at læse naziavisen. Det lyder da håbløst ugennemtænkt og uholdbart.
Kim,
En meget vigtig del af JP2 Reader er den grafiske læsevenlighed, navigationen, søgningen og det lækre look.
En af de store fordele er også at man som avismedie er fri for at optimere til en bestemt skærmstørrelse så avisen kan læses på eksempelvis storskærm uden at der skal laves ændringer.
New York Times har kært med en version som bygger på samme platform i snart 1 år, og deres erfaring er at denne udgave læses 3 gange mere end web avisen. Altså kan folk lide det.
Reklamerne bliver også taget med offline, hvilket sikrer større eksponering og dermed annonce indtægter.
Dele af Reader teknologien vil iøvrigt kunne laves i Silverlight som er cross platform, og dermed også tilgængelig på Mac og Linux – dog ikke med offline mulighed. Det bliver dog først når Silverlight 1.1 frigives en gang til foråret…
Se en video demo af New York Times Reader på Mac her:
http://visitmix.com/blogs/Joshua/132/Default.aspx
Du kan læse en længere beskrivelse af JP2 på min log her:
http://blog.drejers.net/post/Saring-er-der-officielt—Jyllands-Posten-laver-JP2-Reader–.aspx
Rent faktisk så modtager Readeren RSS feeds, men med en lille overbygning som giver mulighed for at lave et lækkert og æstetisk layout med stor læsevenlighed. Jeg tror at det betyder det mere end man lige regner med…det tyder salget af iPods sammenlignet med Creative mp3 afspiller ihvertfald på .-)
Iøvrigt så kan New York Times Readeren prøves her.
http://firstlook.nytimes.com/
Prøv at tjekke topic eksploreren, som JP vist ikke har fået 100% færdig til første beta drop.
Jeg selv bruger feeds rigtig meget, men abonnerer efterhånden på så mange at overskueligheden er ved at forsvinde, så jeg synes at jeg efterhånden har brug for at troværdigt pejlingspunkt til researche, validere og diskutere nyheder og emner og her tror jeg faktisk at de gamle mediehuse kommertil at spille en rolle fremover…JP2 readeren er et frisk bud på en ny platform som iøvrigt også uden de større tekniske udfordringer også vil kunne udvides til også at håndtere feeds andre steder fra, indlejre video offline etc…
Ciao 🙂
Bo – Microsoft
Bo: Jeg bliver en anelse bekymret over sætningen: “Rent faktisk så modtager Readeren RSS feeds, men med en lille overbygning”. RSS har alle dage været layout-neutralt. Hvis du med en lille overbygning vil rendere indholdet anderledes, kan man jo jf. XML standarden udvide så lifligt man vil – men vær forsigtig med fortsat at kalde det RSS.
Jeg glæder mig til at prøve JP2 klienten, og til at se hvordan den:
1) renderer andre RSS feeds, når jeg
2) først har fået slukket for reklamerne.
..for begge dele er vel muligt, medmindre JP vil skyde sig selv i foden og endnu en gang prøve at lave push-kanaler som i de første udgaver af Windows 98 eller Pointcast gjorde før dot-com boblen brast.
Jens Ulrik,
JP2 modtager indtil videre ikke feeds andre steder fra en JP2, men det er muligt med teknologien.
Jeg siger ikke at det er et standard RSS feed. Readeren modtager et udvidet og dermed proprietært RSS Feed som andre ikke umiddelbart kan læse…dette for vi kan “skinne” et lækkert og fleksibelt layout som giver bedre læseoplevelse.
Dette feed er dog baseret på et standard RSS Feed, hvilket gør at det er muligt også at addere andre standard RSS feeds til samme lækre læseoplevelse hvis der åbnes op for det.
Du skal se readeren som endnu en kanal til nyhedsstrømmen som giver sublim læseoplevelse og navigation på tværs af skærmstørrelser. Ud over dette er der en ret lækker søgefunktionalitet også…
JP har dermed skabt en platform hvor de kan skabe et unikt og lækkert JP univers og på sigt udvide med RSS feeds, mulitimedia og video fra andre medier/sites, chat og meget mere…hvis de ønsker og ikke mindst må det….måske endda med individuel brugertilpasning…teknologien tillader det ihvertfald
Altså blive en foretrukket nyhedsleverandør og aggregator online. Første version er den rene nyhedsdel, men hvis det giver mening kan de altså gøre det til en aggregator af alternative medier indenfor samme univers. De har jo i og for sig allerede gjort det på tværs af deres egne sites…
Jyllands Posten er jo ligesom langt de fleste andre aviser en forretning, så jeg tror ikke du slipper for reklamerne, medmindre selvfølgelig at du ønsker at betale en “premium pris”.
Google, Yahoo, Live Search, Facebook, etc.. er jo også baseret på reklamer, så jeg kan ikke se hvorfor det skulle være et problem hvis det er med til at holde prisen nede.
Da erfraingerne fra New York Times Reader projektet viser at Readeren giver 3 gange så meget eksponering, gør de og JP sig derved mere lækre overfor annoncører, og kan derved få flere penge i kassen til mere dybdegående journalistik og nyskabende medie initiativer.
/Bo 🙂
@Bo
Har testet og skrevet lidt om JP2 her, som Kim nævnte i går. Bottom-line for mig er, at jeg stadig mener at have et bedre nyhedsværktøj i min RSS-reader, men at selv denne oplevelse kan blive bedre. JP2 har indikationer af at kunne være lækrere end alle eksisterende online såvel som offline RSS readers, men falder igennem på opstartstid og indholdsleverandør-lockin. Desuden syntes jeg at letlæseligheden nedsættes fordi man forsøger at genbruge de forkerte layout-regler fra papir-avisen – de virker ikke på skærmen.
Kunne man forestille sig en feed-reader der kan læse alle standard rss-feeds. En feed-reader der, ligesom Messenger viser reklamer – dog mere intelligent. Feedreaderen skal detektere (og må meget gerne pr. default have tilmeldt) JP, EPN og FPN-feeds. Når disse feeds er tilmeldt vil et område afsat til reklamer fra JP kunne vise de samme reklamer der pt. vises i JP2. Platformen vil være åben og reklamerne vil være logisk frakoblet indholdet. Jeg kan læse andre feeds på den lækre måde, og stadig få vist alle de reklamer som leverandørerne kunne tænke sig at vise mig. Som bruger er jeg ikke låst til en leverandør af indhold. Ligeledes ville man kunne indgå bredere annonceaftaler henad den måde Google AdSense fungerer på.
Du skriver: “Da erfraingerne fra New York Times Reader projektet viser at Readeren giver 3 gange så meget eksponering, gør de og JP sig derved mere lækre overfor annoncører” – jeg antager her at du mener 3 gange så meget eksponering ift. det ordinære website. Det er ikke overraskende (og ligeledes formuleret åbent for megen fortolkning, men det er en anden sag) taget i betragtning at der er tale om abonnenter. Jeg vil stadig mene at man netop på et marked, så lille som det danske, er nødt til at forholde sig mere stringent til åbne standarder, hvis man vil maksimere antallet af brugere.
Jeg kan godt forestille mig at jeg en dag kommer til at betale “premium pris”, men så bliver det for den RSS reader der kan levere den samme kvalitetsoplevelse og forståelse for kontekst, som f.eks. Outlook giver mig i dag.