Det er altid rart, når nogen vil høre, hvad jeg engagerer mig i rent fagligt.

Derfor blev jeg også glad, da DJs kommunikationssite, Kommunikationen.dk  kontaktede mig for at høre om mit arbejde som digital kommunikatør.

Månedens profil har været lidt af en ’firstmover’ ud i webkommunikation. Han tænkte i starten af 90’erne at ”nettet er fedt” og har siden ’99 ikke haft lyst til at arbejde med papir. Kim Elmose har siden da kastet sig over alle hjørner af onlinekommunikation; Han blev en del af det tidlige bloggermiljø i Danmark og er i dag på alle tænkelige digitale platformer, hvor han – stadig – eksperimenterer på livet løs.

Jeg synes simpelthen det er sjovt at se på nye trends og tendenser inden for webkommunikation – og finde ud af, hvad der giver mening for en organisation som Ingeniørforeningen at bruge i sin kommunikation.

Under tiden som jourhavende på Ing.dk blev jeg optaget af at bygge og tilpasse de digitale platforme, som mine journalistkolleger kommunikerer på. Jeg fandt ud af, at jeg forstår at oversætte kommunikatørers ønsker til kodere og udviklere – og at jeg samtidig den anden vej kan formidle udviklernes vinkel på digitale platforme til kommunikatørerne. Jeg hjælper med at få indrettet værktøjerne, så mine kolleger kan få opfyldt deres mål gennem kommunikation.

 Det stikker dybere end det næste ”klik”

Jeg arbejder i øjeblikket med et projekt, der handler om at få samlet alle tal og statistikker, som Ingeniørforeningen (IDA) genererer fra sociale medier, i et overskueligt og forståeligt format, der kan vises til kolleger og chefer.

Det kan være rapporter eller dashboards, altså websites der viser data i realtid som grafer. Det er spændende at finde frem til tal, der siger noget om oplevet kvalitet – mere end “så og så mange brugere “ eller “så og så mange kliks”. Som Ernst Poulsen (onlinejournalist, red.) og jeg plæderede for ved en konference i 2005: Vi skal gå fra at se på brugere til at se på deltagere. Det er jeg stadig optaget af, fordi det er det, der er spændende for kommunikatører.

Dét er kommunikation for mig: at komme bag om det hurtige og finde sammenhænge, der stikker dybere end det næste klik.

Computere og internet i 90’erne

Jeg interesserede mig for computere og internettet i starten af 90’erne. Jeg læste Politikens legendariske tillæg ’Computer’ – og husker et tillæg i Journalisten fra midt-90’erne, der handlede om visionerne for journalistik på nettet: Den digitale journalist. Jeg tror at det var skrevet af webekspert Christian Schade. Tillægget beskrev, hvad nettet kunne blive for journalistikken, for eksempel med aviser på e-papir. Vi taler her 12 -13 år før iPaden blev opfundet.

Der tænkte jeg : ”Nettet er fedt. Det er nyt land for journalistikken. Det vil jeg arbejde med.”

Da der så blev slået en stilling op hos Computerworld.dk i ’99 – på landets første dedikerede onlineredaktion – tænkte jeg: Det søger jeg, selvom jeg ikke vidste specielt meget om it-virksomheder. Men jeg blev ansat, blandt andet fordi jeg som journalist på en provinsavis var vant til skrive meget og hurtigt.

Siden har jeg ikke haft lyst til at arbejde med papir, men har kastet mig over alle hjørner af onlinekommunikation, fordi der er så meget du kan eksperimentere med, hjemme fra din dagligstue.

At blive sit eget medie

Det, som jeg har lært mest ved, er ved at begynde at blogge tidligt. I 2001 interviewede jeg en amerikansk iværksætter, Evan Williams, om blogging, fordi han havde skabt værktøjet “Blogger.com” (Der siden hen er blev opkøbt af Google). Han talte om muligheden for videndeling og at blive sit eget medie.

Det inspirerede mig. I juni 2001 startede jeg min første blog, for at skrive om og eksperimentere med onlinejournalistik. Dermed blev jeg en del af det tidlige bloggermiljø i Danmark, hvor vi diskuterede og videndelte på tværs af blogs om webliv – og hvor jeg lærte værdien af at dele viden og stille sin viden til skue og diskussion. Det handlede blandt andet om at forstå, at du ikke devaluerer din værdi ved åbent at fortælle om, hvad du ved, på nettet – men faktisk optimerer din værdi samtidig med at du hjælper andre til at blive klogere. Det har taget medier og organisationer lang tid at forstå. Tænk engang, at man for år tilbage strittede imod brug af dybe links.

 Hjælp andre til at shine

Mit arbejde giver mest mening, når jeg for eksempel introducerer kolleger til digitale værktøjer, der giver dem og organisationen mulighed for at nå længere ud med deres budskaber, og som lærer dem at få og dele viden på nye måder.

Det at se kolleger få en “Aha”-oplevelse ved at begynde at tweete og dermed erfare, at de ved vedholdenhed bliver involveret i givende diskussioner og får kontakter med andre, der bringer dem videre i deres arbejde og øger gennemslagskraften af deres kommunikation – det er fedt.

Jeg fik tilbage i 2004 overtalt de første kolleger på Ingeniøren til at begynde at blogge – og efter et par måneder var de meget begejstrede for de nye spændende diskussioner, som de blev involveret i med deres læsere. Det udviklede deres journalistik, fordi jeg præsenterede dem for en ny platform.

Jeg kalder det at “hjælpe andre til at shine”. Det er en del af kommunikationens væsen.