Næste år d. 14. og 15. november er der atter Fagfestival arrangeret af Dansk Journalistforbund – to dages lejlighed for journalisterne til at få ventileret branchen, deres fag og få nye input samt vinkler på deres arbejde.
Jeg har deltaget i Fagfestivalen de sidste tre gange og har nu fået muligheden for at være med til at planlægge den, da jeg er blevet medlem af programudvalget i Fagfestivalen.
Hovedopgaven – at finde frem til oplægsholdere og diskussioner, der skal rykke os , give ny inspiration og overraske.
Jeg har allerede nogle ønskenavne, jeg godt kunne tænke mig at se på dén fagfestival – bare sådan ud af hovedet en sen nattetime
- Jeff Jarvis ,Buzzmachine: Provokerende underviser i journalistik med bud på nye metoder i journalistik
- Ariana Huffington, The Huffington Post:
Stifteren af den indflydelsesrige blogavis, The Huffington Post - David Cohn, director , Spot.Us: En af bagmændene bag crowdsourcing-sitet , hvor læserne kan samle penge ind til definerede journalistiske projekter.
- Alan D. Mutter, mange-årig lederveteran i amerikansk nyhedsindustri, skriver nu bloggen “Reflections of a newsosaur”
- Lisa Williams, har udviklet blogsoftware til community blogs Placeblogger – og fik i 2007 støtte af The Knight Foundation.
Men hvem kunne DU tænke dig at se på festivalen – enten fordi du kommer der selv eller fordi du synes, at hende her kunne journalisterne godt trænge til at møde ?
Læg en kommentar – og så tager jeg navnene med til Programudvalget 😀
6 Comments
Søren · november 2, 2009 at 09:10
Jay Rosen er den mest interessante indenfor journalistisk nytænkning i dag (synes jeg):
http://en.wikipedia.org/wiki/Jay_Rosen
kim · november 2, 2009 at 10:15
Ja, bestemt, Søren – Jay Rosen havde jeg glemt ( undskyldning: det var sent på aftenen 😉 ) . Ham tager jeg også med.
Lars K Jensen · november 2, 2009 at 11:39
Måske Eddy Cue, der er manden bag iTunes og app store hos Apple:
http://conferences.oreillynet.com/cs/web2con/view/e_spkr/1968
Måske han kan tale lidt om indtjeningsmuligheder?
Ellers vil jeg også foreslå en af mine gamle favoritter, Mindy McAdams, der underviser i journalistik og er god til at omsætte teori til praksis:
http://mindymcadams.com/tojou/
Hun kan formentlig fortælle en masse om nye værktøjer, og hvordan man får dem ind i organisationen.
Jeg kan også anbefale BBC’s Silvia Costello, som jeg sad i panel med til en diskussion om online-journalistik ved Prix Europa-konferencen i Berlin. Hun er en del af BBC’s “hub” for brugergenereret indhold, men sidder, såvidt jeg husker, blandt nyhedsjournalisterne. Og ganske fornuftig at høre på, if I may say so.
Derudover måske nogle af folkene bag Cover it Live – til en snak om, hvordan man opretter et nyt reporterværktøj?
// Lars
Karin Høgh · november 2, 2009 at 13:58
Uha, der er mange – jeg ville eks. meget gerne se britiske Paul Bradshaw, som har Online Journalism Blog http://www.linkedin.com/in/onlinejournalist
Torben B. Sørensen · november 3, 2009 at 10:45
Han har ikke noget med online medier at gøre, men kunne være spændende at høre af andre årsager: Joe Sacco. Han bruger tegneseriemediet som journalistisk platform og har blandt andet dækket forholdene i Israel i bogen “Palestine” og krigen i Bosnien.
Det kunne være spændende at høre om hans arbejdsform og overvejelser i forbindelse med at bruge tegneserier til at fortælle om virkeligheden.
http://en.wikipedia.org/wiki/Joe_Sacco
Mvh
Torben
kim · november 3, 2009 at 17:30
Kære Lars, Torben og Karin
Tusinde tak for jeres forslag og indspark. De bliver båret med videre frem så vi kan få en super Fagfestival 2010.
Bedste hilsner
Kim