I dagens onlineudgave af Tjek.dk – Politikens forbrugersite – er jeg og Trine-Maria Kristensen sammen med Søren Storm Hansen blevet bedt om at kommentere på den efterhånden ældre sag om, at SuperBest har lukket sin blog – efter kun seks uger og få indlæg.
Som det fremgår af artiklen, mener jeg, at SuperBests skridt er et klassisk eksempel på, at et firma eller en organisation ser sociale medier som The Magic Wand; midlet , der som Ajax Rengøringsmiddel gør køkkenet – eller omdømmet – rent som en tornado.
Det gør jo sociale medier jo ikke – og det burde efterhånden ellers være trængt igennem i diverse organisationer og virksomheder, fordi det bliver formuleret på de fleste blogs og sites , der beskæftiger sig med dialogiske medier.
SuperBest burde have gjort sig følgende klart:
- Hvad vil vi opnå med bloggen ?
- Hvem vil vi tale til via bloggen?
- Hvor detaljeret vil vi fortælle om os selv på bloggen ?
- Hvad vil vi tillade af sprog og ytringer i kommentarerne?
- Hvornår svarer vi på indlæg og hvem i organisationen gør det?
Der er masser af litteratur, der giver gode råd i den retning:
- “Weblogs” af Trine-Maria Kristensen og Thomas Mygdal-Madsen
- “Lyt til Elefanterne” af Anna Ebbesen og Astrid Haug
- “Groundswell” af Charlene Li og Josh Bernoff
Dertil kommer der en mængde kvalificerede blogs – blandt af de nævnte forfattere ovenfor. Så der er ingen undskyldning for ikke at tænke sig om.
Som webredaktør i en organisation søger jeg at holde mig for øje, at sociale medier kun skal bruges, når
- Vi vil dialogen
- Vi vil bruge inputtene til noget
Ellers er det skønne spildte kræfter – og jeg risikerer at stå med tomme rum, der giver en fornemmelse hos den besøgende af ineffektivitet og forstenethed frem for dynamik og åbenhed.
Det er så også den kommunikationsansvarliges forbistrede pligt at udfordre sin ledelse på, når de kommer og siger: “Twitter, Facebook og blogs – dét skal vi have” .
“Ja – vil I lægge de ressourcer og organisatoriske ændringer i det, som kræves ? “, skal spørgsmålet lyde .
Det er ikke nemt, men det er ulige meget nemmere, end at åbne ud mod verdenen i åbenhedens navn for kort efter at lukke ned igen.
Det ér bare et skidt signal at sende.
