På den fremragende Onlinejournalismblog har redaktøren Paul Bradshaw udarbejdet et oversigt over de seks journaliststyper, der er brug for på en moderne redaktion i indlægget “Model for the 21st century newsroom pt. t: new journalists for new information flows”.
Det er en model, der tager udgangspunkt i , at medier online ikke nødvendigvis behøver at sigte efter kvantitet fremfor kvalitet, som de jo – desværre må man nok sige – har gjort.
De seks nye journalistroller er:
The Aggregator-Sub
En person (feed-redaktøren ) der forstår at gennemtrawle feed-lister, blogosfæren og twitterkontis for at finde frem til de spændende nyheder og spændende personer i den strøm, som skal videre ud til læserne.
The Mobile Journalist (MoJo)
Journalisten der mestrer at være på farten og rapportere ved brugen af mobiltelefonen, laptop, videokameraet , twitter fra bagsædet af bilen via en trådløs forbindelse. Det kræver viden om en masse værktøjer, men journalisten er ude blandt kilderne og rapporterer derfra.
The Data Miner
Databasespecialisten der forstår at opsætte databaser til at indsamle og ordne information – og kopiere den over i regnark og finde informationen historierne – eller grundlaget for dem -dér . Faktisk det vi kaldte Computer Assisted Reporting (CAR) tidligere.
The Multimedia Producer
Journalisten der mestrer video, lyd, flashproduktioner, blogs, brugen af mappingtools og skabelsen af mashups. Ikke nødvendigvis det hele selv, men forstår hvordan man mixer medier til at få historier og sammenhænge frem.
The Networked Specialist
Journalisten der engagerer sig inden for sit område i de sociale netværk; deler bogmærker, kommenterer på andre blogs, deler videoer på YouTube eller Blip.tv og linker fra egne produktioner til andre specialister på området.
Community Editor
Journalisten der forstår at sætte nye debatter og samtaler igang , faciliterer debatter og opmuntrer nye debattører til at tage del i samtalen . Community redaktøren ser potentialet i en kilde til at blive med-skaber af nyheder og viden til mediet .
Du kan læse uddybningerne af de seks journalist-roller i det 21. århundrede på bloggen – og imens spørge dig selv:
Hvor passer jeg ind – og hvad vil jeg gøre det ved ?
Jeg er umiddelbart meget enig med Paul Bradshaw , men vil da tænke over det i weekenden. Men hvad synes du ?
Rammer han rigtigt med sine seks nye journalistroller?
Interessant opdeling – især relevant input for os på Journalisthøjskolen. Min umiddelbare tanke: Mangler listen ikke en rolle, hvis der skal mere kvalitet ind i (online)journalistikken?
Et forslag: “The deep knowledge person” – eller hvad vi skal kalde det 🙂 Den vidende reporter der er så meget ekspert inden for et område (kapitalfonde, klima, det lokale sundhedsvæsen etc.), at fagpersoner respekterer det, han/hun skriver og derfor følger den reporters og det stofområdes feed/tag.
Vi taler om en reporter, der selvfølgelig har opbygget sin viden med traditionelle metoder (bøger, løbende kontakt med gode kilder, uddannelse, rapporter og tidsskrifter osv.), men som derudover som en fisk i vandet kombinerer skills fra både “Community Editor” og “The Networked Specialist”. Både for at vedligeholde sin viden og generere nye historier, men også fordi han/hun ved, at kun ved at opretholde en konstant dialog med sine læsere og kilder kan man opnå dyb viden inden for et stofområde.
NYTimes havde fornylig en interessant historie om et nyt onlinejournalistisk fænomen – lidt a pro pos: Web Sites That Dig for News Rise as Watchdogs
“As America’s newspapers shrink and shed staff, and broadcast news outlets sink in the ratings, a new kind of Web-based news operation has arisen in several cities, forcing the papers to follow the stories they uncover.”
http://www.nytimes.com/2008/11/18/business/media/18voice.html
Jeg synes, Paul Bradshaw har fat i noget – men nu synes jeg, at man skal passe på ikke at skabe en modreaktion fra de journalister, som “bare” gerne vi producere artikler til dagens avis på baggrund af god “gammeldags” research og interviewteknik – dem vil der stadig være brug for, og det er stadig den form for journalistik, der høster den største anerkendelse.
Sådan en modreaktion har vi ikke brug for.
Men når dét er sagt, så er der rigtig mange tegn på, at det er ved at få de kompetencer, som Paul beskriver, at man kan være med på beatet i fremtiden.
Beatblogge eller beatreporte som Dorte Toft, for at tage et aktuelt dansk eksempel.
Er der flere gode eksempler…?
Kære Karin
Jeg er enig med dig i, at det ikke skal blive til en modreaktion med journalister, der vil bruge “gammeldaws” research. Jeg beklager hvis mit indlæg kan læses på den måde.
Men jeg vil gerne have folk til at tænke på, hvor de ser sig selv som journalister i de roller, fordi en moderne journalist bliver altså nødt til at kunne mestre flere af de discipliner, som er beskrevet af Paul Bradshaw.
Det kræver selvfølgelig at man giver sig i kast med det – og for nogen vil læringskurven være stejl. Men hvis de vil sikre sig relevans i fremtiden – rent jobmæssigt – så må de gøre det.
jeg siger så bare til dem, at det tillige også er sjovt ! 😉
@Kristian
Et godt forslag med The Deep Knowledge Person – jeg kan fint se, at det måske ikke lige er dækket af Paul Bradshaws forslag, omend jeg heller ikke vil påstå at han forudser at dette er de ENESTE roller, der vil dukke frem i fremtiden.
Jeg synes, at du skal præsentere forslaget for Paul Bradshaw på Onlinejournalismblog .
Tak for dit link til NYT-historien , dén vil jeg nærlæse senere i aften (søndag ) . Jeg er i hvert fald overbevist om, at sådanne tjenester vil blive mere brugte i fremtiden – og her har journalister (som medarbejdere ) også noget at byde ind med.
Selvom det for aviser ser surt ud i øjeblikket, ser det ikke surt ud for journalister og reportere. Det handler bare om at se muligheder frem for begrænsninger.