Baseret på forskning foretaget af studerende ved New York University’s medielinie er top 3 inden for bloggende aviser i USA følgende:
1. Houston Chronicle
2. Washington Post
3. USA Today
Det fremgår af projektet Blue Plate der ledes af professor Jay Rosen – som i øvrigt selv blogger.
Sites er bedømt ud fra kvaliteten af artiklerne, opfindsomheden i valg af post-emnerne og avisens engagement i at satse på blogging. Desuden skal brugervenligheden være i top – og læsernes kommentarer tages alvorligt og bruges.