Okay – Computerworld går i et nyt design tilbage til en fremstilling af sine nyheder på forsiden, hvor de vigtigste nyheder fremhæves i forhold til andre – modsat hvad bladet meldte ud ved sidste redesign for et år siden, hvor nyhederne gik over til at blive fremstillet i en sidestillet række som nyheder fremstår i vores rss-læsere.

Chefredaktør Mikael Lindholm forklarer om siden – der går live torsdag – på sin blog 

Den nye forside byder blandt andet på et langt stærkere visuelt udtryk, flere billeder og skarp prioritering.
(….)
De mange, der har været glade for vores hidtidige no nonsense-forside, bliver heller ikke ladt i stikken, for det rene, kronologiske nyhedsoverblik vil man fortsat kunne finde på cw.dk/nyheder.

Dermed har Computerworld fraveget princippet om at alle nyheder er lige-gyldige som de fremstår på siden – og at det er op til læseren selv (den it-avantgardistiske  og rss-læservante ) at sortere i dem.

Personligt synes jeg, at det er en udmærket beslutning. Jeg læser rigtigt mange nyheder via rss-læsere – og har det fint med det 😀 – men af og til er det fint, at komme ind på et nyhedssite, hvor nogen til en start har valgt for mig – og siger: det her er de tre vigtigste nyheder.

 Det kan jeg så tage stilling til -og dernæst sammensætte min egen nyhedsdagsorden, men jeg besøger nyhedssites – traditionelle og græsrodsbaserede – for at få noget at vide af nogen, som har sat sig ind i det for mig. Det er deres service til mig – det er det, de sælger til mig.

Og det er det, som jeg efterspørger. Jeg følger ikke med i Computerworlds nyheder hver dag – og branchen for den sags skyld. Så når jeg kommer ind på Cw.dk, så må de gerne vælge for mig til en start: “Hey, Elmose – det her er de vigtigste nyheder lige nu i dag, som vi mener at du bør kende til”.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.