På tirsdag – og hver tirsdag fremover kl. 10:03 – byder P1 inden for til et nyt debatprogram, Kaffeklubben, hvor et politikerpanel diskuterer emner, der er på dagsordenen i det fluffy begreb kaldet blogosfæren – den danske del såvel som den internationale.

Irene Manteufel er vært på programmet hvis værdi redaktør Thomas Ravn-Pedersen udtrykker sådan her:

Kaffeklubben på P1’ er en god måde for politikerne at komme i forbindelse med nogle af de debattører i befolkningen, de normalt ikke møder – og en enestående chance for, at bloggerne kan komme i kontakt med magthaverne.

Store ord – det med magthaverne og bloggerne – men jeg tager i hvert fald hatten af for ideen med at koble debat i blogosfæren med debat i radio.

Det betegner en bevægelse hen imod at debat på blogs bliver taget mere alvorligt end hidtil.

Hver uge er en blogger gæst – og sætter rammen for debatten – og på premieredagen er det Claus Buhl der sætter gang fut i blogdebatten.

2 Comments

  1. Hm. Det burde have stået omvendt – dvs. en enestående chance for magthaverne for at komme i kontakt med bloggerne. Siden vi åbenbart kan tillade os at antage, at de kære magthavere har for travlt til selv at følge med. Dét er da public service.

  2. Mjaa – emme – ikke ueffen pointe. Det fede ville jo være hvis magthaverne selv bevægede sig ud og deltog aktivt på lige fod med andre i debatten i blogosfæren – på linie med optrædener i tv, radio, aviser og diverse mediers debatfora.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.