BetaHq Lounge i Dansk Arkitektur Center – onsdag d. 28. juni:
Hvad er der på vej for medierne? er deres overordnede tema. 30 deltagere – fx. Computerworld, Urban, Børsen, DR – og Ingeniøren, sæføli (det er mig selv)
Spændende at se hvad de har at sige – om der er noget nyt i det for mig ? Jeg har læst på deres blog – men det bliver interessant at se, what’s they up to.
I øvrigt: alle Powerpoints og video-optagelser af debat bliver lagt online på betahq torsdag.
Jesper Bové-Nielsen taler om det bruger-genererede net – en masse virksomheder, der leverer teknologier til folk, som sætter dem i stand til at skabe noget selv.
De er ikke forbrugere men afsendere.
De gebærder sig inden for et nyt digitalt produktionsparadigme: content-computing-communication
Fx. ved communication: wiki-news, ohmynews, wikipedia,
Nettet er ikke længere top-down, men peer – to – peer.
Hvad så med kvalitetet, bliver der spurgt af skeptikere.
Kvaliteten er ikke ringere – og det er nu, at det sker. Etablerede virksomheder kan hurtigt blive udfordret af upcomings.
Debat: Medierne skal facilitere det, som brugerne vil – skabelse af indhold. De succesfulde går ud og skaber et kvalificeret modspil – og medspil.
Praksisfællesskaber er fremtidens netværk (se Etienne Wenger mfl for def.)
a) domænet
b) Fællesskabet
c) praktikken
Ikke meget nyt i – har existeret i flere år.
Praksisfællesskaber kan være virksomhed eller et projekt. Bruger cph127 som eksempel.
Et praksisfællesskab om design og innovation. Cph – kode for København i lufthavn, 127 = antallet af udenlandske destinationer.
CPH127 fik hurtigt en del kommentarer fra folk, der ville bidrage – og havde fundet os via Google.
Skaber du en ramme / kontekst der er relevant nok – så vil folk betale for det. Derfor abonnerer jeg ikke på en avis, fordi de skaber ikke sådanne rammer for mig.
I den rette kontekst får jeg mulighed for at skabe relationer til andre, som jeg kan bruge til noget.
Debat: der kan skabes penge – “på grund af..” online-aktiviteterne. Måske kan man ikke skabe penge af fx. blogging som sådan, men derimod skaber det opmærksomhed om eens person og ideer – og deraf kan man måske tjene penge. Attention-økonomi, kan man kalde det.
Kommentar: Praksisfællesskaber er ikke garant for kvalitet. Det kan også være noget hø, hvor folk bekræfter hinanden i, at de har ret – og opfinder egne konspirationsteorier i forhold til omverdenen.
Jesper Balslev
Deadline-styrede organisationer – hør her. Ser bort fra penge (hæ, modigt).
Jeg vil lade som om:
“Hvis I vil gøre det – så gør det sådan her”.
Mål: Den glade medarbejder
fordi:
– bliver set
– får instant feedback
– dækker reelle behov
– arbejder for en målgruppe med et ansigt
– mod et gloværdigt mål
– med ligesindede
Den glade kunde føler;
– at der bliver lyttet
– at der sker noget
– har tillid til leverandøren
– personlig kontakt
– deltager i en formulering af visionen
– identificerer sig med leverandørens arbejdsvilkår
Deadline-kultur (produkter fx.)
– autoritet
– deadline
– launcher
– test
– censur
– kollektiv enighed
– styring
= det er tidsspilde
Betakultur er dynamik:
– stemme frem for autoritet
– kontekst frem for deadline
– prøver frem for launch af færdig
– brugerinput – frem for test
– ingen opmærksomhed ved censur
Betaloopet:
1. skilt med system i beta
2. findes løsningen hos brugerne ? webservice?
3. links og omtale af brugere der deltager
4. feedback
5. kommuniker med brugerne
……
debat:
Hvad med ansvarligheden – det er for nemt at stikke af?
Forklarer om folksonomy – at brugere selv hierakiserer indhold på nettet via egne definerede nøgleord.
Fortæller om technorati, del.icio.us, flickr, citeulike = andres tags, folksonomier
Gmail og furl.
Debat: tagging kan bruges til at gelejde folk hen til informationer – billeder, tekst, grafik etc.
Flickr har udviklet en ny algoritme, der sorterer billeder ud fra tid, hvor mange har set, hvad er billedet ellers tagget med etc.
Vi vil gerne have kontrol og genkendelighed. Det er dødsangst. Mine forældre havde en ven, der gemte alle udgaver af Politiken i et rum.
Medierne mister kontrollen. Jeg som journalist mister kontrollen.
Fx. i RSS-aggregatorer der bliver store medier som politiken og DR reduceret til een kilde ud af mange, mange andre . De bliver sidestillet med private weblogs, een-mandsaviser etc.
Dét er skræmmende for medier og journalister.
Peger på Digg, ohmynews, Newsvine.
Det er steder, hvor folk samtaler om nyheder og livet. På Ohmynews og Newsvine er journalisterne coaches for borgerjournalister.
Er det mediernes nye rolle – coach?
Debat: ja, det er nødvendigt for at holde kvaliteten.
Jeg som forbruger vil gerne have en til at sortere i de 1000 kanaler, blogs whatever, der rammer min skærm.
Børsen fx. – der har nogen samlet noget stof – overblik – for mig. Og så kender Børsen, det har en kvalitet. Fremfor at jeg skal gennemtrawle 1000 blogs for at få noget verificeret og kvalificeret.
Thomas MM: hvad med at journalisterne blev rigtige journalister i stedet for at omskrive nyheder fra engelske sites, at skrive commodities som fx. MetroXpress og Urban. Det er fedt, men ikke 4. statsmagt.