Tor Nørretranders og Thomas Madsen-Mygdal har på Tors blog fremlagt et manifest “At blogge på flere sprog“, der i korthed slår fast, vi bloggere bør koncentrere os om at blogge på flere sprog – dvs både på vores eget og et globalt sprog.

Eller retter de foreslår, at vi bliver mere selektive. At vi blogger på eget sprog, når det handler om lokale forhold og diskussioner, fordi det på engelsk ikke vil interessere mange udlændinge – og at vi blogger på et internationalt sprog, når det handler om smalle, men globale diskussioner – som på det lokale sprog kun vil interesse et få af personer, men på globalt sprog vil nå tusinder af ligesindede.

Manifestet er egentlig ikke skrevet færdigt, men de skrev på det sidste år – blev ikke færdige, men har fundet det frem af gemmerne efter Stephanie Booths foredrag , “While we wait for The Babel Fish” på Reboot 9. Og det handlede om, hvorfor vi dog gemmer os i den lokale andedam med vores lokale sprog?

Så det er til diskussion – med det underliggende tema: Vi skal stimulere den globale samtale ved at bruge redskaberne (sprog) på den rette måde. Lokalt om lokale forhold, globale sprog om globale forhold – med undtagelser selvfølgelig.

Desuden opfordrer de blogudviklere , bl.a. dem der udvikler themes til WordPress og lignende systemer, at fokusere på themes og tilføjelser, der vil gøre det nemt for bloggere at skrive på eget og andre sprog – på den samme blog. De fleste, der bloggere på flere sprog, gør det på adskilte blogs.

Det er en udmærket opfordring – og jeg har da også tidligere skrevet både på engelsk og dansk, men forlod endegyldigt den praksis for to år siden, da jeg startede denne blog.

Jeg fandt ud af , at jeg mest skrev om danske forhold til folk, som er interesseret i journalistik og medier. Endelig er jeg som sprogmenneske jo klart bedst til at formulere mig på dansk – og bliver irriteret over stivheden i mit engelske.

Lige så åbenlyst er det, at jeg sagtens kunne skrive om “almengyldige” problemstillinger på engelsk for at få inputs fra udenlandske blogbekendte i det dage – og ikke kun på konferencer a la Reboot.

Så det kan da være, at jeg genoptager engelsk-sproget blogging – med det udmærkede blogmanifest fra Tor og Thomas’ opfordring til i så fald at fokusere på skriverier af global interesse.

Læs manifestet med dets mange detaljer – og giv kommentarerne på Tors blog.

(Via Jeppe Kabell)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.