He, lad os dog tage det hele med: verdenssammenslutningen af aviser – The World Association of Newspapers  WAN – har fået et svensk konsulenthus til at udarbejde et fremtidsscenario for morgendagens ( ja, hvis I spørger mig sgudda nutidens ) avis.

Svenskerne har spurgt avischefer rundt om i verden og fået deres bud på, hvilke trends der vil præge fremtiden.

Det er blevet til ikke færre end 66 nye trends (Powerpoint præsentation med 67 sider )- så mange at det for mig at se bliver næsten for meget af det gode til at kunne bruges.

For web- og social media-orienterede læsere er der en del selvfølgeligheder; brugerdrevet indhold, borgerjournalistik, trådløst mobilt net, rss – men ved man ikke noget om det, så er det da godt, at man få det at vide nu.

Især  hvis man er avisboss og gerne vil have et produkt med relevans for læserne om fem – ti år.

Tjek selv listen – og se hvad avischeferne skal diskutere i næste uge på WAN’s  workshop om fremtidens avis i Manoir de Gressy i Frankrig.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.