For et par dage siden ( jeg holder i den grad ferie 🙂 ) løftede chefredaktør Lars Grarup endelige det digitale slør for, at 1. maj bliver datoen, hvor Politiken rejser betalingsmuren efter New York Times model – The Metered Model.
Læs 25 artikler gratis digitalt om måneden – og betalt herefter 44 kroner, hvis du vil have adgang. Det falder godt i tråd med, hvad han fortalte mig og et par andre kommunikationsfolk for 10 måneder siden om planerne ( Læs min “Politikens opdragelses-projekt af netbrugerne: Hvornår spørger de dem ?”
Jeg synes umiddelbart prisen ser fin ud og med et fornuftigt antal gratis artikler. Som Lars Grarup allerede sagde maj 2012 handler det om at opdrage læserne til at indhold koster – ikke med det samme at finde den store indtægtskilde. For Politiken vil tiltaget givet måske 3 – 4 millioner kroner i indtægt om året.
Det kræver så også, at der bliver skåret ned på det letbenede indhold, som der – desværre – også er kommet mere af på Politiken. Jeg vil f.eks. ikke betale for at læse om nye BMI-grænser, nye fund af hestekødsburgere på danskernes foretrukne rejsedestinationer og SAS flår bonuskunder: øl og peanuts koster 305 kroner (Rigtige historier på forsiden af Politiken kl. 10:47).
Jyllands-Posten har været i gang nogle måneder med udmærket succes ( jf. dem selv ) – og Berlingske kommer snart med deres mur: primo april jf. Mediawatch “Berlingske klar til betalingsstart i april” .
Øjensynlig kommer konkurrencen – ud over pris: Berlingske ligger sig mellem JP og Politiken mht pris – også til at gå på, hvor meget brugerne får for deres penge.
Politiken lægger ikke mere indhold ud, som JP og Berlingske har valgt at gøre – for at sikre at brugerne føler, de får noget for deres betaling.
Jeg glæder mig til at se, hvad de kommer med – og sidder klar med Dankortet.