5. december kl. 15 – 18 er der alle tiders mulighed for at møde en ægte frontrunner inden for social media og onlinejournalistik; Solana Larsen.

Hun er ofte omtalt her på bloggen – og jeg har endda begået en podcast (19 minutter )med hende. Her er hvad jeg har skrevet ud til kolleger og mailinglisten for DONA.

En eftermiddag med en garvet netjournalist, Solana Larsen.

Hun af en af ledende redaktører på blogportalen Global Voices (http://globalvoicesonline.org) . Hun er dansk journalist og bosiddende i New York.

Global Voices er en international nyhedsportal, der skriver om diskussioner, debatter og nyheder i den myriade af blogosfærer i tredie verdens lande – områder der ikke bliver viet stor opmærksomhed i de vestlige medier.

Sitet er sponsoreret af Reuters og bruges som kilde af bl.a. New York Times og CNN. Det redigeres af 13 redaktører, der har kontakt til ca. 80 frivillige skribenter verden over. De er udvalgt blandt de bedste bloggere i deres hjemlande- og regioner.

Solana Larsen er en veteran inden for webkommunikation, da hun har været med til at opbygge Open Democracy http://opendemocracy.net – et uafhængigt medie med 2.000 skribenter – herunder prominente folk som Salman Rushdie, Kofi Annan og Zygmunt Bauman.

Derudover underviser hun i journalistik på New York University og har lejlighedsvis bidraget til DR P1’s Harddisken som freelancer.

Solana Larsen vil på seminaret blandt andet fortælle om, hvordan det er muligt at drive en global medievirksomhed baseret på frivillige bloggere, og hvordan man får en sådan organisation til at hænge sammen via intensiv brug af net-værktøjer og sociale netværks-tjenester. Dermed byder seminaret også på en fin rundtur i et netmenneskes værktøjs-kasse.

Seminaret har jeg arrangeret gennem DONA – netværk for journalister og kommunikatører, der formidler online. Læs mere om DONA her: http://www.dona.dk . 

Prisen for arrangementet er 350 kr. for ikke-medlemmer af DONA, mens det er 250 kr. for medlemmer.

Tilmeldingen foregår via UPDATE.dk på følgende adresse: http://tinyurl.com/27czek

Blogged with Flock

Tags: , , , , ,

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.