Regering og støttepartier: Stram nu op

Meget kan ske på 24 timer – og Nemesis lader til at have ramt Jens Rohde (MF) som boligordfører og hans parti, Radikale Venstre for hybris.

Han og partiet ville ikke gå med til syv års karensperiode på store lejestigninger efter en ejendom er blevet handlet. Derfor truede partiet – og troede partiet – i går, at Radikale Venstre med de borgerlige partier kunne indgå en aftale uden om regeringen og SF, EL og Alternativet. En aftale uden karensperiode der skal forhindre handel med ejendomme i spekulationsøjemed.

Men her til aften indgik regeringen, støttepartierne SF og EL samt Alternativet en aftale – med flertalsgivende mandater fra DF. Ifølge DFs boligordfører Rene Christensen var der efter tre måneders forhandlinger ved at gå cirkus i den – så partiet skiftede side og støttede regeringen: ‘Korrespondent om Blackstone-drama: De radikale har fået en ordentlig mavepuster’ (Dr.dk )

Det var velfortjent, men det bekymrer mig, at regeringen og støttepartierne har et så dårligt klima mellem hinanden – især mellem de radikale og de øvrige partier.

Få styr på flertallet og stram op

Det er længe siden, at der har været et så progressivt flertal i Danmark. Det skal ikke drysses væk på fniderier mellem partierne og deraf mulighed politisk handlingslammelse, der blokerer for gennemførelse af den store fællesmængde af politik, som disse partier på lange stræk er enige om.

Så stram op. Det gælder radikale. Det gælder også regeringen ift overvågningspakker, udlændingepolitik m.m.

Fokuser på det som I er enige om – og ikke alt det som adskiller. Kører det af sporet, vil vælgerne – med rette – straffe os om tre-og-et-halvt år.


Skriv en kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.