2016-election-results-president-live-map-by-state-real-time-voting-updates-politicoFørst Brexit – nu sandsynligvis Trump som præsident i USA.

Jeg har det, som jeg er vågnet i et mareridt. Fremtiden ser dyster ud med en racistisk, kvindehadende populist ved roret i den største økonomi i verden .

Det er  klart en finger til finger til eliten, establishmentet og Systemet. Fra dem, der føler, at de ikke kan genkende sig selv i USA. Som føler sig ladt tilbage på perronen, da globaliseringen foldede sig ud.

Jeg kan bare ikke se en vej frem, fordi Trump har ikke fremlagt nogen sammenhængende politik – kun trusler, forhånelser og racisme. Og de hvide vrede mænd gav ham øjensynligt sejren ( I skrivende stund fører han – og det ser svært ud for Hillary ift at vinde Michigan, Wisconsin og New Hampshire, hvor hun har brug for to af de tre for at vinde ). Desuden kan globaliseringen ikke som sådan rulles tilbage.

Udslettelsen lumrer ikke umiddelbart efter 20. januar 2017. Men det her kan ikke fejes væk som “Ja ja, verden går ikke under”. Sig det til minoriteterne i USA – sig det til kvinderne, der formentlig mister retten til abort – sig det til de fattige. Sig det til de, der ønsker et USA, der bakker op om kampen for et bedre Klima. Det her er entydigt frygteligt.

En sejr til Trump vil for alvor cementere 10erne som Populismens Årti. Dialog og respekt for modstanderens legitime synspunkter bliver sjældnere og sjældnere i politik. Ungarn, Rusland, Tyrkiet og nu USA.

Marine Le Pen kan vinde præsidentvalget næste år og flå EU fra hinanden – og fuldføre tendensen fra Brexit, hvor et flertal stemte Storbritannien ud – for en dels vedkommende for at “give eliten en begmand”.

Jeg frygter for alvor for fremtiden. Jeg håber, at vi kan finde en måde at tale sammen med dem – også i Danmark – der frygter fremtiden og føler sig overhørt – uden at det skal betyde øget fremmedfrygt, afvisning af fakta og øget nationalisme.

Men lige nu kl. 6:29 d. 9.november: der synes jeg, at det ser meget sort ud. På den der lidt “politisk kaos og usikkerhed i 30’erne.”

Så er det også slut med at stole på meningsmålinger – selv hvis de kommer fra Nate Silver.

Tags

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.