Kategoriarkiv: asylpolitik

Dødssejler: S-top lægger sig atter op af V’s udlændinge-politik

Jamen, det er jo fremragende. Atter en gang søger Socialdemokraternes top at undgå, hvad de formoder – er kommende problemer med vælgerne ved at dreje deres udlændingepolitik mod højre.

Det fremgår af artiklen “Socialdemokraternes stille hop mod højre ” i Politiken d. 12. september, hvor følgende overvejelser i S-toppen er til grund:

Ønsket i den socialdemokratiske top er, at man ikke længere skal kunne smyge et ark papir ind mellem Venstre og Socialdemokraterne, når det gælder diskussionen om antallet af udlændinge i Danmark, og at Venstre skal have spillet det afgørende udlændingekort af hænde efter en række folketingsvalg, hvor udlændingepolitikken har spillet en nøglerolle.

Underligt at Mette Frederiksen ikke kan huske egne ord om højredrejning fra midten af nullerne: “Hver gang vi træder et skridt til højre, er der andre, der tager to. Vi kan ikke vinde slagsmålet”.

– Hvorfor prøver I så igen?, må man spørge. Det er en uinspireret form for politikudvikling, hvor S aldrig kan slå DF og Venstre, når partiet samtidig vil holde på sin arv og grund-humanistiske indstilling.

Måske de skulle kigge lidt i retning af deres kampfælle i UK, Jeremy Corbyn. Han tog til “Welcome Refugees “ umiddelbart efter at han var blevet valgt til formand for partiet ved en ur-afstemning i går.

Vi skal ikke slå bommen ned for flygtninge

Artiklen som jeg er citeret i "Radiakale strides om et passende antal flygtninge"

 

 

 

Debatten bølger frem og tilbage oven på regeringens forslag om en ny lov, der ændrer på det retskrav på familiesammenføring, som asylansøgere har haft de seneste mange år.

I lovforslaget vil der angiveligt komme til at stå midlertidig opholdstilladelse i max to år til en start  og derudover først familiesammenføring efter ét år.

Det er et kompromis med S, der er kendt som strammere i Venstre-klassen, men det er over grænsen for, hvad Danmark kan tillade sig. Dét har jeg givet udtryk for i et citat til Politiken d. 14. oktober.  ( se foto ovenfor).

“Vi er et rigt samfund med faldende arbejdsløshed, og derfor har vi råd til tage 20.000 flygtninge. Kan vi sende 7 F-16-jagere i krig til hundredevis af millioner af kroner i udgift, kan vi sagtens lægge hus til mennesker i nød frem for at lade Sydeuropa sidde med aben”.

Om forslaget :
We’re not amused – at all – om det forslag. Jeg har deltaget i undersøgelsen fra Politiken og svaret, at det er en “dårlig idé” med det forslag – og ikke udtryk for god radikal politik. Samtidig har jeg noteret, at jeg bakker op om Morten Østergaard. Jeg er dybt uenig i beslutningen , men det handler ikke om hverken hans lederskab af partiet eller RV’s deltagelse i regeringen. Jeg ved, at flere kommuner udtrykker bekymringer over antallet af flygtninge, men det er ikke radikal politik at ændre på reglerne, fordi tingene bliver besværlige. Og vi kan godt hjælpe flere end 20.000 personer, fordi staten kan bakke økonomisk op.

Desuden: midlertidige løsninger har det med at blive permanente og vi har dyrekøbte erfaringer fra 90’erne jf bosniske flygtninge, og hvordan de tog det med “midlertidig opholdstilladelse”.

Læs mere
R-ordfører: vi tager ansvar når det er svært (Politiken 14.okt. 2014)
Radikale stejler over asylforslag (Politiken 14. oktober 2014)